Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

173 EN GEOLOGISK UDFLUGT 1 SKAANE. 174 stammer fra en Form, som levede i Vandet og aandede ved Gjæller. Insekternes Herkomst maa, ifølge samme Afstamningstheori, udledes fra et ormformigt Dyr, der repræsenteres af Insekt- Larven, og det ligger da ogsaa nær at tænke sig- Nauplius som et Billede af Krebsdyrenes for- længst uddøde Stamform. Vi vove nu ikke at paastaa, at det forholder sig saaledes, men det kan ikke nægtes, at der er Meget, der taler for Rigtigheden af en saadan Antagelse. Der er jo i og for sig heller intet mere Usandsynligt deri, end i den sikkre Kjendsgjerning, at saa vidt forskjellige Dyr som Sacculina, Langhalse, Reier og Krabber ved Begyndelsen af deres Liv optræde under saa ensartede Former. 3. I Dyrenes Udviklingshistorie have vi den eneste paalidelige Ledetraad for Bestemmelsen af deres indbyrdes Slægtskabsforhold. Sacculina af- giver et slaaende Bevis paa Rigtigheden heraf, thi uden Kundskab om dette Dyrs Udviklings- historie vilde man aldrig have kunnet godtgjore dets Slægtskab med Krebsdyrene. 4. Visse Dyr udvikle sig gjennem en »til- bageskridende« Forvandling, idet de som Unger staa paa et høiere Standpunkt end som Voxne. Ogsaa herpaa kan Sacculina tjene som Exempel. 5. Endeligt fremgaar det af det ovenfor Meddelte, de Omgivelser og ydre Livsbetin- gelser, hvorunder et Dyr lever, udove en mægtig Indflydelse paa dets hele Tilværelse. Axolotlen og den sorte Landsalamander afgive slaaende Vidnesbyrd derom. Vi have da lært, at der i Virkeligheden findes et langt større Afhængighedsforhold, et langt noiere Sammenhæng- mellem Dyrene og den Verden, i hvilken de leve, end vi fra Begyndelsen af troede, da vi endnu ikke kjendte Noget til Dyrenes Udviklingshistorie. (Frit oversat af Udg.) EN GEOLOGISK UDFLUGT I SKAANE. AF A. G. NATHORST. Naar jeg nu beder Læseren om at følge med mig paa en geologisk Exkursion i Skaane, er det ikke min Hensigt, at vi denne Gang- skulle udstrække vor Tour til mere end et eneste Sted. Men paa dette ville vi ogsaa faa nok at gjøre, og jeg vover at haabe, at vi der skulle kunne indhente en og anden Kundskab, gjøre en og anden Iagttagelse af Interesse, som oven i Kjøbet muligvis ville kunne komme os til Nytte ved lignende Udflugter til andre Steder. Maaskee komme vi ogsaa ved en anden Leilighed til at følges ad andetsteds hen, hvor der findes andre Formationer med andre organiske Levninger; for denne Gang foreslaar jeg, at vi sætte Kursen efter And r arum s Allunbrug i det østlige Skaane; det kan nemlig af flere Grunde være hensigts- mæssigt, at vi først begive os derhen, thi vi ville der faa at gjøre medL Dannelser, som til- høre den Kambriske Formation, der indeholder Levninger af de' Organismer, som i en meget fjern Fortid, kort efter at det organiske Liv paa Jorden overhovedet var begyndt, udgjorde denne Klodes Beboere. Touren til Andrarum gjøres bedst ad Jern- banen til Löfvestads Station paa Ystad—Eslöf- Banen, hvorfra man kun har en Mils Vei igjen, som man kan tilbagelægge tilfods eller tilvogns. I Begyndelsen af.dette sidste Stykke Vei gaar Touren for en Del over temmelig nøgne Sten- marker, men efterhaanden som vi nærme os Kristinehofs store Gods, see vi i større eller mindre Afstand flere af de prægtige Ege- og Bøgeskove, for hvilke Skaane er saa bekjendt. Andrarums Allunbrug ligger ikke langt fra Kri- stinehof i en lille Dal ved Bredden af den efter »Værket« opkaldte »Verka-Aa«. Det Første, der antyder, at man nærmer sig til »Bruget«, er en Mængde nøgne Hoie af rød, brændt Allunskifer, om hvilke Linné i sin »Skånska resa« har be- mærket: »De hoie Ophobninger af udvandet,