Almindeligt Dansk Vare- Og Industrilotteri Gennem Femogtyve Aar 1887-1912
Bidrag Til Danske Industri- Og Varelotteriers Historie
År: 1912
Forlag: O. O. Olsen & Co.s Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 75
UDK: IB 351.76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
De københavnske Lotterier.
saavidt det var gørligt, skete i alles Interesse.« Det foresloges derhos, at
det eventuelle Overskud skulde anvendes »til velgørende Øjemed i Favør
af Haandværkerstanden.«
Forslaget fandt øjeblikkelig Tilslutning. Bestyrelsen besluttede, at
»denne Plan det hurtigst muligt ske kunde maatte fremmes og ekspederes«,
og Repræsentantskabet var lige saa begejstret som Bestyrelsen. Dette
valgte en Deputation, bestaaende af 3 Oldermænd, som den 15. Novbr. 1852
overrakte Justitsministeren et Andragende om en Lotteribevilling, og noget
efter indgaves der et lignende Andragende til Indenrigsministeren. Sagen
havde imidlertid en meget langsom og besværlig Gang. Efter en lang
Ventetid kom der i.1853 et Afslag fra Justitsministeriet, men Bestyrelsen
opgav derfor ikke Planen. I Slutningen af 1854 vedtog den paa ny at
forsøge sin Lykke med et Andragende, i Januar 1855 mødte der en ny
Deputation med et nyt Andragende hos Ministeren, og da Aaret gik hen,
uden at man fik Svar paa dette, fornyedes Andragendet i December 1855.
Imidlertid maatte Foreningen vente en god Stund endnu paa Svar; først i
Novbr. 1856 — samme Aar, som Sygehjemmet fik sit Lotteri — modtog
Haandværkerforeningen Meddelelse om, at der var bevilget den Koncession
paa et Varelotteri, men rigtignok kun paa eet Aar, og det tilføjedes ud-
trykkelig, at Koncessionen under ingen Betingelse kunde ventes fornyet
ud over dette Tidsrum. Det var ikke en saadan Bevilling, Foreningen
havde ønsket, og i Mødet, hvor Meddelelsen herom modtoges, var det ogsaa
den almindelige Mening, at Foreningen aldeles ikke havde Brug for en
saadan Koncession. Efter at man imidlertid havde sundet sig lidt paa
Meddelelsen, mente man, at Udsigterne dog maaske ikke var saa daarlige
endda. I Begyndelsen af 1857 blev der indgivet et nyt Andragende, hvori
det Haab udtaltes, at Koncessionen kunde blive fornyet, men Justitsmini-
steriet holdt fast ved sin engang tagne Beslutning, og Foreningen maatte
bøje sig. I Maj 1857 mente Bestyrelsen, at skønt man ikke kunde opnaa
Bevillingen for det ønskede Tidsrum, burde man dog for Øjeblikket ikke
opgive Sagen. Et Andragende om Koncessionen, affattet i den Form, som
Ministeriet havde forlangt, blev derefter indgivet, og i Bestyrelsens Møde
den 20. Juni 1857 forelaa da endelig den saa længe eftertragtede Konces-
sion paa et Varelotteri for indenlandske Haandværkerfrembringelser.
Lotteribevillingen var bleven given, for at Indtægten skulde anvendes
i et veldædigt Øjemed. Allerede efter nogle Aars Forløb angives dette