Almindeligt Dansk Vare- Og Industrilotteri Gennem Femogtyve Aar 1887-1912
Bidrag Til Danske Industri- Og Varelotteriers Historie
År: 1912
Forlag: O. O. Olsen & Co.s Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 75
UDK: IB 351.76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Folketingets og Landstingets Stilling til Lotteri-Spørgsmaalet.
27
altsaa ethvert Lotteri burde kunne virke for den Tid, for hvilken dets Be-
villing var gældende, saaledes havde man ment, at Billighed talte for at
tilstede, at de Lotterier, hvis Bevillinger udløb før det Tidspunkt, paa
hvilket den for det længste Tidsrum gældende Bevilling udløb, fremdeles
fortsatte deres Virksomhed indtil det nævnte Tidspunkt, da det til Dels
beroede paa rene Tilfældigheder, at Bevillingerne var udstedte til forskellige
Tider, og som Følge heraf udløb til forskellig Tid.
Den ved Loven af 6. Marts 1869 § 2 Regeringen hjemlede Beføjelse
til at meddele Tilladelse til Tombolaer og mindre Lotterier turde der, i Be-
tragtning af disse Foretagenders relative Ubetydelighed og hele Karakter
som lejlighedsvise Understøttelsesmidler for
forbigaaende Opgaver, ikke være Grund til at
ophæve, og saadanne Tilladelser, der meget
hyppigt søgtes og benyttedes af Befolkningen,
vilde det efter Lovforslagets Affattelse ogsaa
fremtidigt staa Regeringen aabent at meddele.
Efter den Stemning, der allerede havde
gjort sig gældende i Folketinget om denne
Sag, blev selvfølgelig Ministerens Lovforslag
modtaget med stor Velvillie i dette Ting,
om der end under Sagens Behandling fra
enkelte Sider henpegedes paa de gode Re-
sultater, Industrilotterierne i visse Maader
Etatsraad, Landstingsm. W. Petersen.
havde opnaaet, og navnlig fremhævedes den Støtte, som Lotterierne havde
været til adskillige gode Formaals Fremme.
Med stort Flertal vedtoges Lovforslaget af Folketinget og oversendtes
til Landstinget, hvor Sagen dog først kom til videre Behandling i den paa-
følgende Rigsdagssamling (1884—85). Det viste sig, at der i Landstinget
raadede en anden Anskuelse om Spørgsmaalet end den, der havde gjort
sig gældende i det andet Ting. Det var særligt den fynske Landstingsmand,
Etatsraad, Grosserer TF. Petersen af Odense, der advarede mod at gaa for
haardt frem mod Industrilotteri-Institutionen af Hensyn til de Goder, der
var forbundne med den. Sagen henvistes til et Udvalg, for hvilket Etats-
raad TU. Petersen blev Formand, og som desuden bestod af Ahlefeldt-
Laurvig, Bonne, C. A. Hansen og Linnemann.
5