Almindeligt Dansk Vare- Og Industrilotteri Gennem Femogtyve Aar 1887-1912
Bidrag Til Danske Industri- Og Varelotteriers Historie
År: 1912
Forlag: O. O. Olsen & Co.s Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 75
UDK: IB 351.76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Justitsminister Nellemanns Erklæring i Landstinget. 31
kunde undgaas, i alt Fald for den væsentligste Del, idet man har hen-
peget til de mange Interesser, som paa forskellig Maade er knyttet til disse
Lotterier, da der er mange Mennesker, i hvis Eksistens det vilde gøre Ind-
greb, om de helt blev ophævede. Naar Dagsordenen forstaas saaledes, vil
jeg ikke i og for sig kunne have noget at indvende imod, at man ønsker
Spørgsmaalet overvejet endnu en Gang; thi det erkender jeg og har
ogsaa paa tidligere Stadier altid erkendt, at det naturligvis er en gennem-
gribende Forholdsregel, der er Spørgsmaal om, naar man ganske vil
ophæve Lotterierne uden at sætte noget i Stedet. Maa jeg dog med Hen-
syn til Udvalgets Dagsorden gøre den Bemærkning, at naar man siger, at
man opfordrer til at tage under Overvejelse, om ikke Lotteriernes Forhold
kan ordnes paa en Maade, saa at de hidtilværende Ulemper blev undgaaede,
kan jeg ikke tage mig paa selv at udtænke en Ordning for disse Lotterier,
som maatte kunne tilfredsstille. Det tror jeg vilde ligge uden for min
Opgave som Justitsminister, og dernæst tilstaar jeg ogsaa, at jeg ikke har
det Kendskab til disse Ting, som vilde udfordres for, med nogen Nytte, at
kunne opføre en slig Bygning. Det, jeg nærmest vil være henvist til, er
egentlig at afvente, om der fra Lotteriernes egen Side kan forelægges et
Forslag til en fremtidig Eksistens under saadanne Former, som kunde
fjerne de Ulemper, der hidtil har vist sig.«
Efter denne Udtalelse vedtoges den motiverede Dagsorden med 34 St.
mod 8, og dermed var Lovforslaget om at ophæve Industrilotterierne
bortfaldet.
Det Vink, der i Justitsministerens Udtalelse ved Behandlingen af den
motiverede Dagsorden, var givet Lotterierne til selv at gøre Skridt til at
foreslaa en Nyordning af Lotteriernes Forhold, blev straks benyttet af det
Udvalg, som de 6 københavnske Lotterier allerede havde dannet, af hvilket
Udvalg Diakonissestiftelsens Lotteri dog, som tidligere oplyst, var udtraadt.
Et særdeles virksomt Medlem af dette Lotteriudvalg var Hofmøbel-
fabrikant, Kaptajn L. Larsen, der ikke havde forsømt nogen Lejlighed
hverken ligeoverfor Rigsdag eller Minister til at vække og nære Interessen
for Lotteriernes Fremtid. Efter gentagne Forhandlinger med Justitsmini-
steren, der stillede sig meget venlig og imødekommende til Sagen, og efter
at der var holdt en Række Møder hos Kammerherre Linde, Formanden i
Bestyrelsen for Idiotanstalten paa Gl. Bakkehus, enedes man om, at der
kun skulde være eet Lotteri, og at Overskudet skulde fordeles til de for-
skellige velgørende Stiftelser særligt i Hovedstaden; en lille Part af Over-