Almindeligt Dansk Vare- Og Industrilotteri Gennem Femogtyve Aar 1887-1912
Bidrag Til Danske Industri- Og Varelotteriers Historie

34 Forhandlingerne mellem København og Provinserne. Da Deres Excellence velvilligst liar givet os Tilsagn om at maatte erklære os over denne Indstilling, undlader vi ikke at fremkomme med følgende Bemærkninger: 1) De af os repræsenterede Industri- og Haandværkerforeninger for Sjællands, Lolland-Falsters Stifter, Fyens Stift og Jylland ønskes optagne i det foreslaaede Fælleslotteri som tre sideordnede Institu- tioner med de københavnske; 2) En Delegeret fra hver af disse Provinsinstitutioner tilforordnes Be- styrelsen som Medlem; 3) De nævnte Provinsinstitutioner tilsammen tilskyde Garantifonden et saa stort Beløb, som falder paa enhver af de i Lotteriet interesserede københavnske Institutioner; 4) Andel i Overskudet tilfalder Provinsinstitutionerne tilsammen med et saa stort Beløb, som falder paa enhver af de københavnske In- stitutioner, og anvendes udelukkende i veldædigt Øjemed; 5) En passende, af den eventuelle Bestyrelse fastsat Andel i Gevinst- bestillingen tilfalder Provinserne efter forud indsendt og godkendt Prøve. Idet vi udtaler, at vi ikke tvivler om, at det københavnske Lotteri- udvalg vil kunne gaa ind paa de i denne vor Erklæring indeholdte Forslag, tilføjer vi sluttelig, at medundertegnede Bischoff er valgt til Formand for det af os tre Provinsrepræsentanter dannede Udvalg.« Denne Erklæring underskreves straks af Bischoff og Møller, medens Pagh, hvem den tilsendtes, kun underskrev med den Betingelse, at Andel i Overskud og Tilskud til Garantifond fastsattes til et Beløb for hver af Provinsernes tre Hovedgrupper, der svarede til det, som hver af de køben- havnske Grupper oppebar og tilsvarede, samt med den Oplysning, at der paa Fyen fandtes to Industrilotterier med Koncessioner til Aarets Udløb, nemlig Odense og Nye Fyenske. Hertil bemærkede de to andre: Den saa- ledes opstillede Fordring var vi vel enige om og kæmpede ogsaa af yderste Evne for den i Udvalget, men da vi her mødte den bestemteste Modstand, ansaa vi det omsider for rigtigst at opgive den, dels fordi vi maatte er- kende, at det Beløb, vi i vor Erklærings Punkt 4 sikrede Provinserne, vilde efter al Sandsynlighed blive ikke lidt større, end hvad vore Lotterier tilsammen havde indbragt, og dels fordi vi maatte anse det for at være af særlig Vigtighed saa vidt muligt at komme overens med Udvalget, da Sagen ellers let paa Grund af Ministerens personlige Utilbøjelighed helt kunde falde bort, eller vi ved indflydelsesrige Mænds Paavirkning kunde