Almindeligt Dansk Vare- Og Industrilotteri Gennem Femogtyve Aar 1887-1912
Bidrag Til Danske Industri- Og Varelotteriers Historie

 Folketingets Finansudvalg og Lotteribevillingen. 42 eller i hvilkensomhelst anden Henseende trufne Afgjørelser, saaledes for- beholdes der Justitsministeren Ret til efter Udløbet af 5 Aar fra den 1. April næste Aar at tilføie denne saadanne nye Klausuler, som efter ind- høstet Erfaring maatte findes fornødne, samt til at træffe forandret Be- stemmelse med Hensyn til Fordelingen af Overskuddet. Forbydende Alle og Enhver imod det, som foreskrevet staar, Hinder at gjøre. Givet i vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn den 19. April 1886. Under vort Kongelige Segl. (L. S.) Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling. I. NELLEMANN. A. Grüner. Efter at Justitsminister Nellemann under 2. Novbr. 1886 havde med- delt Folketingets Finansudvalg, at der under 19. April 1886 var udfærdiget allerhøjeste Koncession for »Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri«, skrev Udvalget i Finanslovbetænkningen for 1886/87 følgende: »Ved Forhandlinger mellem Justitsministeren og flere tidligere Finans- udvalg var der opnaaet Enighed om, at de nuværende Industrilotterier burde ophøre med den 16. Juli 1887, da den sidste af de udstedte Konces- sioner udløb, og at nye Koncessioner kun burde gives med Rigsdagens Billigelse. Efter Udvalgets Opfordring gav Ministeren i Samlingen 1884/85 denne Aftale Udtryk i et Lovforslag, og ligesom Udvalget fuldstændig til- traadte de Indvendinger, Ministeren i Motiverne fremsatte mod Industri- lotterier overhovedet, saaledes opnaaedes der ogsaa i et og alt Enighed om Lovforslaget mellem Ministeren og Folketinget. Naar Ministeren nu, efter en af Landstinget fremsat Opfordring til at »tage Sagen under fornyet Overvejelse for om muligt ad administrativ Vej at tilvejebringe en bedre Ordning«, har givet Koncession paa et nyt Fælleslotteri, der maa fæstne Industrilotterivæsenet for en længere Aarrække, maa Udvalgets Flertal ud- tale, at efter den med Finansudvalget og Folketinget stedfundne Forstaaelse burde en saadan Foranstaltning ikke være truffen uden foregaaende For- handling med og Billigelse af dette Ting. Flertallet har fremdeles den be- stemte Mening, at Industrilotterierne bør ophøre, og hvad særlig den ud- stedte Koncession angaar, da kan man, om man end ikke kan dømme om den i alle dens Enkeltheder, inden Driftsplanen foreligger, dog ikke se rettere, end at i flere væsentlige Henseender ville de samme Ulemper, som klæber ved de nuværende Institutioner, ogsaa hæfte ved det ny Lotteri.«