Almindeligt Dansk Vare- Og Industrilotteri Gennem Femogtyve Aar 1887-1912
Bidrag Til Danske Industri- Og Varelotteriers Historie
År: 1912
Forlag: O. O. Olsen & Co.s Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 75
UDK: IB 351.76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
j^jrmmy^i
n^««r ». ÀâM.ui!L
58 Lotteriadministrationen.
er taget under Overvejelse, hvad der fra Lotteriets Side kan gøres for at
hæmme den omhandlede Trafik.
Boghandlerforeningen har rettet en Henvendelse til Lotteriet om Op-
stilling af Bøger som Gevinster og om Antagelse af samtlige Boghandlere
som Leverandører. Paa denne Henvendelse er der svaret, at man ikke saa
sig i Stand til at fravige de hidtil fulgte Regler.
Flere af Kollektørerne har man maattet lade betale Værdien af Ge-
vinster, som de har udleveret uden at modtage de tilsvarende Gevinstlodder,
efter at man flere Gange ved Cirkulærer har advaret dem herimod. Ge-
vinstlodderne skal jo nemlig dels tjene som Regnskabsbilag og dels afgive
Beviset for, at Gevinsterne virkelig er kommen Vinderne i Hænde.
I Anledning af Sølvets Prisfald udarbejdedes en ny Vægttabel, som
forlangtes fulgt af samtlige Leverandører ved Levering af almindelige
Sølvgenstande. Tabellen sendtes til Lotteriudvalgene og gennem disse til
vedkommende Provinsleverandører. Flere Guldsmedeforeninger protesterede
mod Tabellens Ansættelser af Forholdet mellem Pris og Vægt, ligesom de
forlangte Ret for hver enkelt Guldsmed til selv at ansætte Prisen paa
Sølvtøj efter eget Forgodtbefindende. Man svarede, at man, efter paany at
have konfereret med Fagkyndige, ikke fandt Anledning til at tilbagekalde
eller forandre Tabellen. Ogsaa de tidligere danske Industrilotterier har
udøvet særlig Kontrol ved Levering af Sølvgevinster, hvad Vægt og Pris
angaar.
Sølvets stadige Prisfald har imidlertid senere foranlediget Udarbejdelsen
af en ny Fortegnelse over Vægt og Pris paa Sølvgevinster, efter hvilken
disse Gevinster fremtidig skal leveres. Ved Udarbejdelsen heraf tilkaldtes
flere af de større Fagmænd, og Resultatet blev da en Forhøjelse af Vægten
paa de fleste kurante Sølvvarer, hvilket selvfølgelig er en Fordel for Spil-
lerne og derigennem ogsaa for Lotteriet.
Et af Lotteriudvalgene paa Fyen havde klaget over, at Kollektører
og Vindere ofte bestilte Gevinster uden Udvalgets Medvirkning, hvorved
Kontrollen blev illusorisk. Der svaredes, at man allerede ved en tidligere
Lejlighed havde paalagt Udvalget at nægte at honorere enhver paa uregel-