ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
72 Magnetisme og Elektricitet. Fæstepunkter ved Pladerne kaldes Poler] den ved Kobberet, hvor Strømmen gaar ud i Traaden, den positive Pol, den ved Zinken den negative Pol. Dette Element er konstrueret paa samme Maade, som et Element i Voltas Søjle: Zinken i første P]ade, Klædelappen og Kobberet i anden Plade, danner den samme Indretning, som det ovenfor omtalte Bæger- element (Berøringen mellem Kobbertraaden og Zinken svarer til Lod- ningen mellem Pladerne i Voltas Søjle). Sammenstilles flere Elementer faas der et s. k. galvanisk Batteri. Elementerne kan ordnes saaledes, at Kobberet i det første Element for- bindes med Zinken i det andet, Zinken i det andet med Kobberet i det tredje o. s. v. , Denne Maade at ordne Elementerne paa kaldes at forbinde dem paa Spænding, da Spændingen mellem den første Zink- plade og den sidste Kobbsrplade (Batteriets Poler) bliver forstørret i samme Grad som Elementernes Antal forøges. Man kan ogsaa ordne Elementerne paa en anden Maade, nemlig saaledes, at først alle Zinkpladerne forbindes ved Kobbertraade, derefter alle Kobberpladerne og at der tilsidst indrettes en Ledning fra Zinken til Kobberet. Det siges da, at man ordner Elementerne paa Kvantitet. Man faar paa denne Maade en stor Mængde Elektricitet, men af ringe Spænding. Begge Maader har deres Fordele, som gør dem hensigts- mæssige hver i sit Øjemed. I Voltas Søjle ses Elementerne at være ordnede paa Spænding. 172. Hvad forstaas der ved galvanisk Polarisation? Som Følge af Strømmens Indflydelse sker der kemisk Foran- dring i Elementerne; Vandet deles i sine to Bestanddele, Ilt og Brint. Ilten angriber (ilter) Zinken, men Brinten lægger sig, i Form af smaa Blærer, som et Lag paa Kobberet. Dette kaldes Polari- sation. Derved hindres Strømmen i at komme til Kobberet (Luftarterne leder Elektriciteten daarligt). Desuden opvækkes der ved Berøringen mellem Kobber og Brint en ny Strøm, som gaar i en Retning, der er modsat den oprindelige, som derved svækkes og tilsidst aldeles ophører. Voltas Søjle og de med denne ensartede er derfor kun i Begyndelsen stærke, men bliver snart svage, hvorfor de kaldes inkonstante. Forat faa et konstant Element, d. v. s. et, som bibeholder sin Kraft uforandret under en længere Tids Anvendelse, maa Polarisationen saa meget som muligt ophæves. Dette Maal naaes ret godt ved i Ele- mentet at anvende to Væsker i Stedet for én. Den første, som konstru- erede et galvanisk Element med to Væsker, var Becquerel den Ældre, ihvorvel hans Element just ikke var synderlig konstant, da det allerede svækkedes efter et Kvarters Forløb. Et bedre Resultat opnaapde Da- niell, som samme Aar, 1837, konstruerede et saakaldt konstant Element.