Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 77 dens Gennemsnitsareal eller Tversnit og Beskaffenhed af det Legeme, hvoraf Ledningen bestaar. Jo længere Ledningen er, desto større er Modstanden; jo tykkere Traaden er. d. v. s. jo større Ledningens Geimem- snitsflade er, desto mindre er Modstanden; jo bedre Leder for Elektrici- teten det Stof, hvoraf Ledningen bestaar, er, destomindre er Modstanden. 185. Hvad forstaas der ved en „Ohm“? Den Enhed, hvori sædvanligvis Ledningsmodstanden maales. Benævnelsen er taget efter den tydske Videnskabsmand Ohm, som i Aaret 1826 opdagede en yderst vigtig Lov indenfor Elektricitetslæren: den saakaldte Ohmske Lov (se nedenfor). En Ohm er omtrent den Modstand, som en Kviksølvsøjle af en Meters Længde og en Kvadrat- millimeters Gemiemsnitsfiade udøver. 186. Hvorledes forholder de forskellige Metallers Lednings- modstand sig til hverandre? Af alle Metaller leder Sølv bedst, dernæst Kobber o. s. v. Efter- følgende Tabel angiver Modstanden i Ohm ved forskellige Metaltraade af en Meters Længde og en Millimeters Diameter (omtrent 0,2 Kvadrat- millimeters Gennemsnitsareal): Sølv. 0,021 Ohm, Kobber 0,021 — Guld 0,027 — Zink ........ 0,072 — Jern 0,125 — Bly 0,252 — Kviksølv .... 1,225 — Til Sammenligning skal vi nævne, at Modstanden hos en Søjle rent Vand af samme Dimensioner ifølge Pouillet er 90 Millioner Ohm. En Tilsætning af ^oooo Svovlsyre forandrede dog Modstanden til 15 Millioner Ohm. Væskernes Modstand er saaledes uhyre stor i Sammen- ligning med Metallernes, og det vilde næsten være umuligt at faa nogen Elektricitet gennem dem, saafremt ikke Ledningen til Gengæld havde stort Gennemsnitsareal og ringe Længde. Dette er jo Tilfældet i alle galvaniske Elementer. 187. Hvad forstaas der ved en „Ampere“? Derved forstaas Maalet for Strømstyrken. En Ampere er Styr- ken af den Strøm, som frembringes af en elektromotorisk Kraft paa en Volt, naar hele Modstanden er en Ohm.