Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

82 Magnetisme og Elektricitet. 195. Hvad forstaas der ved en Akkumulator? En Akkumulator er ikke andet end en sekundær Søjle til Ma- gasinering af Elektricitet. Navnet er ikke vel valgt; thi der vindes ikke nogen Forøgelse af Elektricitet ved en Akkumulator, den omsætter kun Elektricitet til kemisk Kraft, som derefter atter kan omsættes eller foraarsage Dannelsen af en elektrisk Strøm. Ved nøjagtige Maalinger har Plante fundet, at omtrent 9/to af den oprindelige Elektricitetsmængde, som ladede Akkumulatoren, genvindes ved Akkumulatorens Udladning. Jo større Modstand den ydre Ledning frembyder, hvorigennem Akku- mulatoren udlades, desto længere holder Strømmen sig ved uforandret Styrke. Akkumulatoren kan lignes ved et vidt Kar, fyldt med Vand og ved hvis Bund der findes et Hul. Jo mindre Hullet er, desto længere holder Straalen sig uden Hensyn til Væskens Højde i Karret. Naar Akkumulatoren er udladet, maa den lades paany fbrat kunne arbejde. Akkumulatoren er ikke nogen selvstændig Elektricitetskilde, den er kun et ofte bekvemt Magasin for elektrisk Kraft. En Akkumulator bestaar sædvanlig af flere Blyplader, stillede Side om Side med smaa Mellemrum, og overtrukne, efter et Forslag af Faure, med et Lag Mønnie (en Forbindelse af Blyoverilte og Blyilte). Pladerne anbringes i en med Bly beklædt Trækasse, forøvrigt fyldt med svovl- syreholdigt Vand. Akkumulatoren lades derved, at dens Poler forbindes med en kraftig Elektricitetskildes Poler, hvorved den ene Sides Mømiie- lag paa hver Blyplade forvandles til Blyoverilte (ved Optagelse af Ilt); den anden Sides Mønnielag afgiver Ilt (til den frigjorte Brint). Ved Akkumulatorens Udladning reduceres Overilten (berøves Ilt), og Blyet iltes. 196. Hvad forstaas der ved Galvanoplastik? En af Jacobi i St. Petersborg i Aaret 1839 gjort Opfindelse, der gaar ud paa ved den galvaniske Strøm at udfælde Metaller af deres Opløsninger. Naar en elektrisk Strøm gik igennem et Voltameter (se 190), deltes Vandet; Ilten samlede sig ved den positive Pol, Brinten fulgte med Strømmen og samlede sig ved den negative Pol. Havde nu Væsken i Stedet for at være Vand været et opløst Metal- salt, f. Eks. Kobbervitriol, var ogsaa dette blevet delt: Kobberet havde erstattet Brinten og havde lagt sig som et metallisk Overtræk paa den negative Pol, Ilten og Svovlsyren var gaaet til den positive Pol Paa denne Maade deles næsten alle Saltopløsninger, og altid følger Metallet med Strømmen og lægger sig, saafremt ikke kemiske Kræfter virker hindrende, paa den negative Pol. Vi forstaar da ved Poler de to Metal- plader, gennem hvilke Strømmen ledes ind og ud af Væsken. Den elektriske Strøms kemiske Virkninger studeredes af Faraday 1834 og 1835 og kaldes Elektrolyse. Jacobi udviklede senere paa Grund-