Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

84 Magnetisme og Elektricitet. 198. Hvorledes foregaar galvanisk Forgyldning, Forsølvning etc.? Den Genstand, som skal fbrgyldes etc., maa først omhyggelig renses, dels fra Fedt og Smuds (ved Vaskning med Benzin eller Kog- ning i Potaskeopløsning) dels fra Iltovertræk (ved Behandling med en passende koncentreret Syre). Denne forberedende Proces er nødvendig, fbrat Metalovertrækket skal falde ens ud over hele Legemets Flade. Ved Forgyldning af Jern, Staal, Zink og Aluminium maa Overfladen tørst forkobbres, da Guldet ellers ikke fæster. Ved Forgyldning anven- des en Opløsning af 50 Gram Guldklorid, 150 Gram Cyankalium, opløst i en Liter Vand. En Forsølvnings væske erholdes ved at blande 450 Gram Cyankalium med 70 Gram Cyansølv og Liter Vand. Ved Fornikling anvendes en Opløsning af Nikkelammoniumsulfat, Ammoni- umsulfat og Vand. 199. Hvorledes faar man elektrisk Lys? At den elektriske Udladning mellem to ladede Konduktorer, naar den gaar for sig i Luft, sker under Lysfænomener, véd vi fra Læ- ren om den elektriske Gnist. Det er dog først ved Anvendelse af den galvaniske Strøm, og efter at Davy 1821 opdagede den efter ham op- kaldte „Lysbue“, at Tanken om at anvende Elektriciteten som Lyskilde, er opstaaet og har ledet til praktiske Resultater. Allerede tidligere havde Kitter fundet, at naar man i en sluttet Strømbane indsatte et til- spidset Kulstykke (af samme Slags, som det Kul man anvender i de galvaniske Elementer), saa opstod der, hver Gang Strømmen aabnedes, et intensivt Lys ved Kulstykket. Men Fortjenesten af først at have fremstillet et nogenlunde jævnt elektrisk Lys tilkommer Davy. Han an- vendte ikke mindre end 2000 Elementer (Zink-Kobber i Kogsaltopløs- ning) og lod begge Poltraadene ende i Knlspidser, der var stillede imod hinanden. Saalænge Kulspidserne berører hinanden, opstaar der intet Lys, men naar de varsomt fjærnes ubetydeligt fra hinanden, opstaar der et skarpt Lys, den saakaldte Lysbue, som vedvarer en Stund. Aar- sagen til Lyset er den Varmeudvikling, som Strømmen, som Følge af Ledningsmodstanden, frembringer i Kulspidserne, hvorved disse kommer stærk Hvidglødning. Naar Spidserne befinder sig i almindelig Luft, brænder de naturligvis lidt efter lidt op, Afstanden mellem dem for- øges og Strømmen afbrydes, hvorved Lyset snart slukkes. Dette var længe en stor Hindring for en praktisk Anvendelse af det elektriske Lys; thi naar Strømmen en Gang var afbrudt, maatte Spidserne nær- mes lige til Berøring, inden der paany kom noget Lys. Kan man deri- mod hele Tiden holde Spidserne i behørig Afstand, hvis Størrelse beror paa Strømmens Styrke, men sjælden bør overskride nogle Millimeter, ved-