ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
86 Magnetisme og Elektricitet. som et lysende Punkt (saafremt ikke« matte Kupler dækker Lyset) og saaledes bliver Halvskyggen kun ubetydelig og Helskyggen skarp. 203. Hvorledes er Jablochkoffs elektriske Lampe indrettet? Fig. j8. Jablochkoffs Lampe. En russisk Officer, Jablochkoff, konstruerede 1877 en elektrisk Lampe, som ved sin første Fremkomst vakte en overordenlig Opsigt. Ved at stille de to Kulstænger Side om Side i Stedet for ovenover hin- anden bibeholdtes altid den samme Afstand imellem dem, d. v. s. Lys- buen blev altid lige lang. Ved det Jablochkoffske „Lysu er de to Kul- stænger stillede Side om Side, samt adskilte af et isolerende Mellemlag af Gibs og svovlsurt Baryt. Kulstængernes øverste Ende er tilspidsede og dyppede i en Deig af Kulpulver og Grummi. Formaalet hermed er at foranledige Elektricitetens Overgang fra den ene Kulstang til den anden, naar Lyset skal tændes. Som Elektricitetskilde anvendes „Veksel- strømme“ (se Stykket 210), hvorved begge Kulstykkerne fortæres lige meget. Det isolerende Lag forflygtiges af Heden i Buen og fortæres saaledes lige saa hurtigt som Kullet. Fig. 78 viser en Lampe efter Jabloch- koffs System Lampens Bund bestaar af et isolerende Stof, hvori der er befæstet en Fjedertang, i hvilken „Lyset“ nedsættes. I Almindelighed sidder der flere Tænger i samme Lampe og der findes en Indretning, hvorved Strømmen gaar over til et nyt Lys, naar det første er nedbrændt. Lysets Længde er 25 å 30 Centimeter og et Lys varer i omtrent to Timer. Lysstyrken hos et Jablochkoffs Lys er omkring 475 Stearinlys (se Afsnittet om Lyset), naar der ikke anvendes nogen Glaskup jj el. Som man sér, er denne Lampe overor- denlig simpel og turde i den Henseende indtage den første Rang. Den har ogsaa vundet en udstrakt Anvendelse, om end ikke saa stor, som man i Be- gyndelsen ventede. Lyset er nemlig meget vekslende, baade i Styrke og Farve, en Ulæmpe, som det er lykkedes at overvinde ved andre Lamper. 204. Hvad forstaas der ved en Buelampe? Enhver Lampe, hvor Lyset frembringes ved en Davy’s Lysbue. Buelamperne egner sig bedst til Belysning af Gader, aabne Pladser eller