Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 97 Lesage i Genéve en Metode for Telegrafering, som dog snart fandtes at være altfor kostbar og usikker. Vi behøver næppe at paapege, at paa den Tid kendtes kun Gnidningselektriciteten, om hvilken vi ved, hvor vanskeligt det var at holde den tilbage paa en Leder, saa at den ikke gik ud i Luften. Først ved Anvendelse af den galvaniske Strøm kan Spørgsmaalet siges at være kommet i det rette Spor. Ved den elek- triske Telegrafering anvender man en eller anden af Strømmens Virk- ninger (sé 189): den kemiske Strøms Indvirkning paa en Magnetnaal eller Strømmens Evne til at magnetisere et blødt Jernstykke. Alle disse Virkninger har været anvendte, men nu om Stunder benyttes næ- sten udelukkende den sidstnævnte, i det mindste til Ledninger over Land. Vi forbigaar alle andre Systemer for nærmere at gøre Rede for den af Amerikaneren Morse 1835 konstruerede Telegraf. Morses Telegraf bestaar af to adskilte Dele: Afsendelsesapparatet, ogsaa kaldet Nøglen og Modtagelsesapparatet, Slcriveapparatet. Nøglen bestaar ganske simpelt af en toarmet Vægtstang (sé 26) af Messing, som, naar dens ene Ende trykkes ned, slutter en galvanisk Strøm, der da gaar til Modtagelsesstationen, hvor Skriveapparatet er opstillet. Dette bestaar af en Elektromagnet B (Fig. 91), hvis Traad vin dinger staar i For- Pig. gi. Morses Skriveapparat. bilidelse med Telegraftraaden fra Afsendelsesstationen. Lige ovenover Elektromagneten befinder sig Ankeret A, som sidder fast ved en toarmet Vægtstang P, i hvis anden Ende der sidder en Stift. Naar Strømmen, ved Nedtrykningen af Nøglen, sluttes paa Afsendelsesstationen, bliver B magnetisk, og Ankeret drages imod Magneten. Derved løftes den anden Ende af Vægtstangen med Stiften og denne trykker imod en smal Papirstrimmel, som føres frem af Friktionsrullerne C. Alt efter den Tid, Afsenderen holder Nøglen nedtrykt, opstaar der paa Papirstrimlen et Punkt (.) eller en Streg (—). Af disse Tegn sammensættes der et Alfabet, som Telegrafisten naturligvis maa kende. Rullerne sættes i Gang af et Uhrværk, der er indsat i den firkantede Kasse (se Figuren). 7