Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

LÆREN OM VARMEN. 281. Hvad er Varme? I tidligere Tid tænkte man sig, at Varmen var et flydende Stof, som fandtes i de varme Legemer. Naar et Legeme opvarmedes, optog den mere af dette Varmefluidum, end det havde i Forvejen; naar det afkøledes, gav det Varmefluidum fra sig. Dette Fluidum eller Stof savnede dog en af de almindelige Egen- skaber, som karakteriserer ethvert Legeme — Tyngden. Man kaldte det derfor imponderabelt eller uvejeligt. Saadanne Hypoteser var ikke sjældne paa den Tid; vi kan begribe, at et saadant Stof er utænkeligt. Bacon, Descartes og Newton var iblandt dem, der først optraadte imod denne Hypotese og ansaa Varmen for at være en svingende eller vibrerende Bevægelse i Legemernes Molekuler eller Smaadele. Denne Anskuelse, som nu deles af alle, udvikledes videre af Rumford, Mayer, Joule, Clausius m. fl. Vi antager saaledes, at Varmen, ligesaa vel som Lyset og Lyden, er en Svingningsbevægelse. Er det Luften, som vibre- rer, opfatter vi i Almindelighed dens Svingninger som Lyde; er det Legemernes egne Molekuler, som vibrerer, opfatter vi det som Varme hos Legemerne. For at forklare Lysfænomenerne og visse Varmefæno- mener, har man været nødt til at forestille sig Tilstedeværelsen af et Stof, som man har kaldt Æter, og som man har tænkt sig findes overalt, ikke blot i Verdensrummet, men ogsaa imellem alle Legemer, ja endog inde i Legemerne imellem disses Molekuler. Æteren tænkes at være yderst tynd, men i Besiddelse af stor Spændstighed eller Elasticitet. Ligesom Lyden ikke er noget Stof, saaledes er ogsaa det samme Tilfældet med Varmen. Naar man ved Stød, eller Gnidning forøger Hastigheden af Molekulernes Bevægelse, stiger Legemets Temperatur; formindskes Molekulernes Hastighed, afkøles Legemet. Fra Molekulerne kan Bevæ- gelsen overføres til Æteren.