Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

138 Læren om Varmen. 357. Hvorfra kommer den buldrende Lyd, som ofte høres ved heftig Forbrænding? Den hidrører fra den tilstrømmende Luft, som, naar den pas- serer gennem Aabningerne mellem Brændestykkerne, kommer i Sving- ninger. 358. Hvorfor bliver det saalænge ved at gløde under Asken? Asken lægger sig som et Overtræk over Gløderne og vanskelig- gør Luftens Adgang uden helt at hindre den. 359. Hvoraf kommer det, at Vand slukker Ild? Dels danner det et beskyttende Overtræk, som hindrer Tilførselen af Luft, dels berøver Vandet, naar det gaar over til Damp, Ilten saa- megen Varme, at Forbrændingen standser. 360. Hvorfor er det undertiden mere til Skade end til Gavn at slaa Vand paa Ild? Naar Ilden er meget stor, og Vandmængden lille, adskiller Heden Vandet i dets to Bestanddele, Ilt og Brint, ki disse to Legemer ved- ligeholder Ilt Forbrændingen bedre end Luft, og Brinten er et yderst brændbart Legeme. 361. Hvorfor fugter man Stenkul? Fordi Vandet, som Følge af den stærke Hede, adskilles i sine to Bestanddele, og de adskilte Luftarter, som vi nys har sagt, forøger Forbrændingens Livlighed. 362. Findes der noget, der bedre end Vand, slukker Ild? Som det vil ses af hvad vi ovenfor har sagt, er Overøsen med Vand ikke altid den bedste Ildslukningsmetode. En anden Maade er at strø Svovlblomme i Ilden. Naar Svovlet forbrænder, dannes der en Luftart, Svovlsyrling, som ikke kan vedligeholde Forbrændingen. Svovl- syrlingen stænger Luften ude, og Ilden slukkes. Denne Sluknings- metode benyttes ofte ved Skorstensild. Man kaster da et Par Haand- fulde Svovlblomme ind blandt den brændende Sod og dækker saavidt som muligt til for all© Luftaabninger. Adskillige andre Stoffer, som ved Hede frembringer Luftarter, der er utjenlige til at vedligeholde Forbrændingen, er ogsaa i Brug, f. Eks. de saakaldte „ildslukkende Bomber“ m. fi.