Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 151 419. Hvorfor oser en Lampe, naar den ikke bæres med Forsig- tighed? Fordi Flammen afkøles af Lufttrækket, hvorved en Del Kul, som ikke længer er glødende, afsætter sig som Sod. 420. Hvoraf bestaar Lysgas? Lysgassen, saaledes som den strømmer ud af en Gasbrænder, bestaar af en Mængde Luftarter, af hvilke kun faa bidrager til Lyskraften i Flammen. De lysende er Ætyl og andre tunge Kulbrinter; de øvrige er Sumpgas, Brint, Kvælstof, Svovlkulstof, Kulilte. Ætylgassen hører til de saakaldte tunge Kulbrinter og bidrager mest til Flammens Lyskraft. Svovlkulstoffet og Kulilten er giftige Luftarter og gør Lysgassen farlig at indaande. De øvrige ovennævnte Luftarter opspæder Gassen eller gør Temperaturen i Flammen højere. 421. Hvorledes tilberedes Lysgas? Ved Ophedning af Stenkul, Tørv, Træ eller andre Planteprodukter i tillukkede Smedejemscylindre (Gasretorter). Retorterne er indmu- rede i flere Rækker over hverandre i en Ovn og ophedes til Rødglød- ning, hvorved Stenkullene etc. sønderdeles i en Mængde Forbindelser. Foruden de allerede nævnte kan følgende anføres: Ammomumforbin- delser, Tjære og forskellige Kulbrinter, Karbolsyre, Anilin, Svovlbrinte, Kulsyre, Vand m. il. Lysgassen skal nu, inden den anvendes, renses for de ovenfor nævnte Stoffer, hvilket sker gennem en Række af Renselses- processer. Disse saakaldte Forureninger udgør værdifulde Biprodukter ved Gasfabrikationen, som derved bliver en ganske lønnende Forretning. Denne Fremgangsmaade, i lukkede Kar at sønderdele organiske Stoffer, kaldes Tør destillation. 422. Hvorfor brænder Ætylgassen med en saa lysende Flamme? Fordi den er rig paa Kul, som ved Brintens Forbrænding kom- mer i Hvidglødning. 423. Hvorfor er den inderste Del af en Gasflamme gennemsigtig og blaahvid? Fordi den fra Brænderen uophørligt udstrømmende Gas afkøler Flammen, saa at Varmen dér ikke er tilstrækkelig stærk til at forbrænde Kulbrinterne og bringe Kulpartiklerne i Glødning. Naar Kulbrinterne