ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
162 Læren om Varmen. Luftarter; 1 Rumfang fast Krudt forvandles til 190 Rumfang Luftarter. Tager man i Betragtning, at Forbrændingstemperaturen er omtrent 3000° C., saa beregnes Arbejdsværdien af 1 Kilogram Krudt at være 67,000 Kilo- grammeter; Lufttrykket i et Geværløb takseres til 4000 Atmosfærer. Alle disse vældige Forandringer hidrører naturligvis derfra, at et fast Legeme ganske pludselig forvandles til en Mængde Luftarter af høj Temperatur. 471. Hvorfor giver man Krudtet Form af smaa Korn? For at Forbrændingen skal ske hurtigt. De mellem Krudtkor- nene værende Mellemrum befordrer Ildens hurtige Spredning til hele Krudtmassen. Det finkornede Krudt giver flere Mellemrum end det grovkornede og er som Følge deraf kraftigere. Forøvrigt maa Krudtets Finhed rette sig efter Skydevaabnets Kaliber, da de store Vaaben ikke saa let kan forsynes med ligesaa tykke Vægge i Forhold til Kaliberen som de mindre Vaaben. Ifølge Piobert er for et givet Vaaben det Krudt bedst passende, der fuldstændig forbrænder, medens Projektilet gaar igennem Skyde- vaabnet og hurtigt men gradvis meddeler Kuglen sin Kraft. 472. Hvorledes er det muligt, at Krudtet kan forbrænde indeni Skydevaabenet uden Tilførsel af Luft? Efter at Krudtet er antændt, forbrænder det paa Bekostning af den Ilt, som findes i Salpeteren. 473. Hvorledes er de saakaldte „Knalderter“ indrettede? Man blander lidt Knaldsølv eller Knaldkviksølv med stødt Glas og bestryger to tynde Papstrimler med denne Blanding. Naar Strimlerne er tørre, lægges de indenfor Knaldertens Omslag med Tændsatsen imod hinanden, saa at de kan glide imod hinanden, naar man trækker dem i modsatte Retninger. Den Varme, som opstaar ved Gnidningen, er til- strækkelig til at antænde Satsen. 474. Hvad er Nitroglycerin? En olieagtig Væske, som opstaar, naar man. behandler Glycerin (en af Bestanddelene i Fedt) med Salpetersyre og Svovlsyre. De Grund- stoffer, som findes i Nitroglycerinen, er: Kul, Ilt, Kvælstof og Brint. Nitroglycerinen eksploderer ved -|~ 200° R., hvorved der af 1 Rumfang dannes over 1140 Rumfang Luftarter. Den pludselige Luftudvikling er naturligvis Aarsagen til Nitroglycerinens forfærdelige Virkninger. Den er yderst farlig at anvende og desuden giftig.