Hvorfor - Fordi 1890

Læren om Lyset. XVII IV- Side Hvorledes er det menneskelige Øje indrettet.................■........................... 231. Hvorledes opstaar en Synsfornemmelse................................................. 231. Hvilke er Betingelserne for, at der i Øjet skal opstaa et skarpt og tydeligt Billede.. 232. Hvorledes er Øjet indrettet, for at Billederne altid skal falde paa Nethinden........ 232. Hvorfor føler man Smærte over Øjnene, naar man betragter en Genstand paa meget nært Hold.........................................■..................................... 232. Hvilken Nytte gør Iris eller Regnbuehinden ............................................. 232. Hvad forstaas der ved et nærsynet Øje................................................... 233. Hvad er Aarsagen til «Langsynethed»..................................................... 233. Hvorfor holder gamle Folk Genstande, som de betragter, langt fra sig.................... 234. Hvorledes kan det være, at man kan se Genstandene som de er, skøndt Billederne i Øjet er omvendte..................................................................... 234. Er Nethinden overalt lige følsom for Lys................................................ 234. Hvilken Nytte har Mennesket af at se med to Øjne........................................ 235. Hvad er et Stereoskop................................................................... 236. Hvorfor bedømmer man Afstand rigtigere paa Land end til Søs; bedre i en Gade end paa en Slette....................................................................... 236. Hvorfor efterlader et Stykke glødende Kul, som hastigt føres omkring i Luften, en lysende Linie efter sig................................................................... 236. Hvorfor ser man ikke Egerne paa et hurtigt rullende Hjul................................ 237. Hvorfor vækker et pludseligt Lys Smærte i Øjnene....................................... 237. Hvorfor taaler Øjet stærkt Lys bedre, naar det er blevet vant dertil.................... 237. Hvorfor bliver man en kort Stund næsten blind, naar man fra Sollys kommer ind i et halvmørkt Værelse............................................................... 237. Hvorfor ser man bedre i et halvmørkt Værelse, efter at man har vænnet sig til Mørket. 237, Hvorledes kan det være, at Katte og i det hele taget Dyr, som gaar paa Rov om Natten, kan se i Mørket......................................................................... 238. Hvad forstaas der ved «Efterbilleder» i Øjet............................................ 238. Hvorfor opstaar der Lys, naar man slaar sig paa Øjet, gnider Øjnene o. s. v............. 238. Hvorved bedømmer vi Genstandenes Størrelse og indbyrdes Afstand......................... 239. Hvorfor kan vi ikke se meget smaa Genstande............................................. 239. Hvorfor synes Træerne i en Allé, Skinnerne paa en Jernbane o. s. v. at løbe sammen, skøndt de er parallele.............................................................. 239. Hvorledes kan en Finger eller en anden mindre Genstand skygge for et helt Menneske,. 240. Hvorfor ses Maanen saa stor i Sammenligning med Fiksstjærnerne.......................... 240. Hvorfor ses Solen undertiden fladtrykt, naar den synker ned under Horisonten............ 240. Hvad er Aarsagen til, at Legeme har Farve............................................. 241. Har et Legeme samme Farve i gennemgaaende som i reflekteret Lys......................... 241. Hvorfor ses pulverförmige Legemer hvide................................................ 241. Findes der nogen praktisk Metode, efter hvilken man kan klassificere de forskellige Farver............................................................................. 242. Hvorfra hidrører Planternes grønne Farve................................................ 243. Hvorfor gulnes Løvet om Efteraaret...................................................... 243. Hvorfor bliver Planter blege, naar de drives i Mørke ................................... 243. Hvad forstaas der ved Farveblindhed..................................................... 243. Hvorpaa beror Farveblindheden......................................................... 244. V. Hvorledes opstaar Regnbuen............................................................ 244. Hvorfor ser man undertiden to Regnbuer................................................ 245. Hvorfor er Biregnbuen mattere end Hovedbuen........................................... 246. Kan man se flere end to Regnbuer...................................................... 247. Hvorledes opstaar Maane- og Solringe................................................. 247. Hvad forstaas der ved Bisole og Bimaaner............................................... 248. Hvorfra kommer den svagt lysende Glorie, som undertiden omgiver Maanen.................. 248, Hvorledes opstaar det saakaldte «Spøgelse paa Brocken».................................. 248. Hvad forstaas der ved «total» Refleksion............................................. 249. Hvad forstaas der ved Luftspejling...................................................... 249. Hvad er «Fata Morganas ................................................................. 251. Har Luften nogen Farve.......................*........................................ 251. Hvorledes opstaar Himlens blaa Farve *.................................................. 253. Hvorledes opstaar Morgen- og Aftenrøden ...............*............................ 253.