Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Læren om Varmen. 191 Legering. Ved opstaaende Ildløs smælter Legeringen og Vandet strøm- mer ud af Hullerne. Ved elektriske Ledninger anvendes der ogsaa Legeringer for at hindre Strømme af for stor Styrke i at komme ind i Apparaterne. Jo stærkere en Strøm er, desto mere ophedes Ledningstraaden; naar der da et eller andet Sted i Ledningen er indsat en Traad af en Legering, som smælter ved f. Eks. 100°, afbrydes Strømmen, saasnart denne Temperatur overskrides. Man kan ogsaa anvende Legeringer som Termometre, idet man i Ilden indfører saadanne af forskelligt, men bekendt Smæltepunkt og ser efter, hvilken Legering, der sidst smælter; i Nærheden af dennes Smæltepunkt ligger den søgte Temperatur 583. Hvorfor kan Træ ikke smælte? Fordi Træ, i Lighed med flere andre Legemer fra den levende Natur (f. Eks. Horn, Elfenben, Haar el. lign.), allerede ved en Temperatur al omkring -J- 200° sønderdeles i sine forskellige Bestanddele, af hvilke de fleste er luftformige. 584. Hvad forstaas der ved Størkningspunkt? Den 1 emperatur, ved hvilken et flydende Legem© gaar over til at blive fast. Størkningspunktet og S in æltepunktet er for et og samme Legeme i Reglen det samme. Vandet størkner til Is, saasnart dets Temperatur synker under Nul; Isen smælter, naar dets Temperatur stiger over Nul. 585. Er Isens Smæltepunkt altid det samme? Ikke aldeles, om end Uligheden heri ikke paa langt nær kan sammenlignes med Forandringerne i Vandets Kogepunkt. Naar Is udsættes for betydeligt Tryk, synlter dens Smæltepunkt, d. v. s. Isen smælter allerede under 0°; dette Fald er dog saa ubetydeligt, at det ved almin- delige Trykforandringer unddrager sig alle Iagttagelser. W. Thomson har fundet, at et Tryk af 8 Atmosfærer faar Smæltepunktet til at falde til 0.046°. Betænker man, at 8 Atmosfærer er et betydeligt Tryk, indses det let, at det i alle almindelige Tilfælde kan siges, at Isen smælter ved 0°.