Hvorfor - Fordi 1890

Astronom!. IV. Hvad véd vi om Tilstanden paa Maanen ..................................... Hvorledes bevæger Maanen sig................................ Hvad forstaas der ved Maanens Faser................................ Hvorfor synes Fuldmaanen større lige efter at den er gaaet op end senere, kommen et Stykke op paa Himlen.................................... Udøver Maanen nogen Indflydelse paa vor Jord....................... Er Ebbe og Flod altid lige stærke.................................. Baa hvilken Tid af Aaret indtræder den højeste Flod....................... Hvorfor indtræder Isbbe og Flod i Virkeligheden ikke saa regelmæssigt, fordrer.............................. XIX Side ............. 274- ............. 275. ............. 275. naar den er ............ 276. ............. 276. ............ 277. ........... 277. som Teorien ............. 277. Hvad er Aarsagen til Sol- og Maaneformørkelse............................ Hvorledes kunde Fortidens Astronomer forudsige Maaneformørkelse Hvorledes ser Maanen ud ved en Maaneformørkelse.............................. Hvad forstaas der ved Protuberanser .................................. Hvad forstaas der ved Solens Krone................................ Hvilke Himmellegemer regnes til Planeterne........................ Hvorledes skal man kunne skælne Planeterne fra Fiksstjærnerne.............**.***. Hvormange Planeter kender man..................................... Hvilke Planeter kaldes de indre............................. Hvad véd vi om disse to Planeter............................ Hvad véd vi om de ydre Planeter......................'............ Hvad véd vi om de smaa Planeter eller Asteroiderne....................’, ’ ’ ’ ’ * Er Planeterne beboede................................. 278. 278. 279. 279. 279. 279. 279. 280. 280. 280. 280. 281. 282. VI. Hvad er en Komet....................................................................... 2g2 Hvorledes bevæger Kometerne sig.................................................... 282 Er der mange Kometer, hvis Tilbagekomst man har kunnet beregne ....................... 283. Hvorledes vilde det gaa, dersom Jorden stødte sammen ined en Komet.................... 283. Hvad véd vi om Komethalerne....................................... *................ 283 Hvoraf bestaar Kometerne............................................ t................ 2$^ Hvilke er de vigtigste periodiske Kometer.......................................... 284. Hvad forstaas der ved Meteorstene.................................................... Hvad forstaas der ved Ildkugler eller Bolider........................................ Hvad er Stjærneskud............................................................... 285 Hvorfra hidrører Stjærneskuddene. .................................................... 285 Hvad forstaas der ved Zodiakallyset.................................................. 286 Meteorologi. 1. Hvad forstaas der ved Meteorologi.................................................. 28j Hvor høj er Atmosfæren.............................................................. 287 Hvad er et Barometer............................................................ 288 Hvorledes opstaar Luftens Tryk.................................................. f 2gg Hvorledes er det almindelige Barometer indrettet ................................. 2gg Hvad forstaas der ved et Aneroid-Barometer..........................................,. 289. Hvorledes angives Luftens Tryk...................................................... 289 Hvor stort er Luftens Tryk paa et fuldvoksent Menneske........................... 290. Hvorfor anvender man Kviksølv som Væske i Barometre............................. 290. Hvorledes forandres Lufttrykket med Højden...................................... 290’ Hvorledes kan Barometret anvendes til Højdebestemmelse........................... 290. Hvad forstaas der ved Udtrykket «1 Atmosfæres» Tryk................................. 291. Hvilken Indflydelse har Temperaturen paa Barometret.................................. 291. Hvad forstaas der ved, at Barometeret staar «højt» eller «lavt» .................... 292.