Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

198 Læren om Varmen. gemet til et andet. I et pulverformigt Legeme gaar Svingningerne fra det faste Legeme over til Luften og derfra atter til det faste Legeme. Et oplysende Eksempel herpaa har vi i Kvarts, som i Form af Bjærg- krystal leder Varmen udmærket, men i pulveriseret Tilstand, (som Sand) yderst daarligt. 616. Er Jordskorpen en god eller slet Varmeleder? En slet; i en Dybde af 1 Meter (ca. 3 Fod) mærkes Forskellen mellem Dagens og Nattens Temperatur ikke, og i 10 å 12 Meters Dybde bevæger Termometret sig næppe hele Aaret. I Kælderen under Obser- vatoriet i Paris findes der i en Dybde af 27,6 Meter et Termometer, der i mange Aar har staaet paa -f- 11,82° C. (8V20 R). Det er en Følge af Jordlagets ringe Varmeledningsævne, at jo længere man kommer ned indenfor det Omraade, som overhovedet viser Temperaturfbrandringer, desto mere er Termometret tilbage i sin Gang. Ved Greenwich, fandt Professor Everett i en Dybde af 71 2 Meter den højeste Temperatur den 30. November og den laveste den 1. Juli; i en Dybde af 4 Meter ind- traf den højeste Temperatur den 25. September og den laveste den 27. Marts. Den større eller mindre Langsomhed, hvormed Varmen bortledes nedad, beror naturligvis paa Jordbundens Beskaffenhed, hvorfor saadanne Iagttagelser kun gælder for det Sted, hvor de foretages. Alle de Iagt- tagelser, som er blevne foretagne i forskellige Egne af Jorden, viser dog, at Jordlagene leder Varmen meget daarligt. I de Egne af Jorden, hvor Aarets Middeltemperatur er lavere end 0°, er Jorden indtil en vis Dybde bestandig trossen. I varme Sommere kan Kulden ganske vist gaa bort af det øverste Jordlag og Jor- den saaledes bære Afgrøde, men længere nede er den frossen. I saa Henseende er det værdt at lægge Mærke til et Sted i det østlige Sibe- rien, Jakutsk, hvis Middeltemperatur for hele Aaret er -i- 7,8° R. I en Dybde af 10,2 Meter under Jordfladen er Temperaturen 7,5° og endnu ved 116,5 Meter er den 4- 0,6°. Til denne Dybde og rimeligvis endnu længere strækker saaledes Kulden sig dér uden nogensinde at gaa ud af Jorden. 617. Hvorfor er Vandet i en Kilde ogsaa koldt om Sommeren? Fordi Vandet kommer fra en Dybde, hvortil Sommervarmen ikke trænger ned før langt hen. paa Efteraaret eller Vinteren, og selv da i højst ubetydelig Grad. Kildevandet beholder derfor omtrent samme Temperatur hele Aaret rundt og fryser ikke til Is om Vinteren. Kilder, hvis Udspring ligger under den Dybde, hvortil de aarlige Temperatur- forandringer naaer, beholder altid den samme Temperatur, der, som