ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Læren om Lyset. 227 Denne Undersøgelse kan foretages paa hvilkensomhelst Afstand, thi det er Lysstraalerne, som giver Legemets Signalement. Gennem Spektralanalysen har Mennesket kunnet udvide sin Kundskab om Lege- mernes kemiske Sammensætning langt ud over de jordiske Genstandes Grændse. Videnskabsmanden kan nutildags fra sit Arbejdsværelse bestemme den kemiske Sammensætning af fjærne Stjærner, Kometer og Stjærnetaager. Man har med Sikkerhed kunnet paastaa, at Solen inde- holder omtrent de samme Metaller som vor Jord, at der paa Solen findes Ilt, Brint, Kul m. m., at Mars ligesom Jorden er omgivet af en Atmosfære, indeholdende Vand, Damp o. s. v. 720. Hvad forstaas der ved et Spektroskop, og hvorledes er det indrettet? Et Spektroskop er et Instrument, ved hvis Hjælp man studerer Spektra og bestemmer Liniernes Beliggenhed. I Reglen bestaar det af to Kikkerter, der er vendte imod hinanden og til at dreje omkring en tung Jernfod. Glasset i den ene Kikkerts smalle Ende er borttaget og erstattet ved en snever Spalte. Mellem de 2 Kikkerter er der et Bord, hvorpaa der er anbragt et eller flere Prismer; i Reglen an- vendes flere, hvorved Spredningen forøges og Linierne mere skilles fra hverandre. Lige foran. Spalten sættes Lysgiveren, og den anden Kikkert drejes, indtil man ser Spektret eller en Del deraf. Er der mange Prismer (10 å 12), bliver Spektret trukket langt ud, og man kan ikke se mere end en lille Del deraf ad Gangen. Linierne kommer derved længere fra hverandre og kan derfor lettere adskilles, men deres indbyrdes Stilling i Forhold til de forskellige Farver bliver altid den samme. 721. Findes der nogen Forbindelse mellem de mørke Linier i Solspektret og de lyse Linier, som glødende Luftarter frem- bringer ? I oucault havde 1849 iagttaget, at den gule Linie, som viser sig, naar man gennem et Prisme betragter en Spritflamme, mættet med Kog- salt, og som hidrører fra Metallet Natrium (den ene Bestanddel af Kog- salt) aldeles svarede til D af de mørke Linier i Solspektret. Brewster, Ångstrøm m. ti. havde ligeledes iagttaget, at andre Metallers lysende Linier ogsaa svarede til de Frauenhoferske Linier i Solspektret. Baade Foucault og Ångstrøm var af den Anskuelse, at dette beroede paa, at den glødende Luftart absorberer (opsuger) samme Slags Strå aler, som dem, den udsen- der. Æren for denne vigtige Lovs Opdagelse tildeles i Reglen Kirchhoff, som ganske vist har gjort yderst vigtige Anvendelser af den, men først op- opdagede den i 1856, altsaa længe efter Foucault og Ångstrøm. Betydningen 15*