Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Læren om Lyset.
227
Denne Undersøgelse kan foretages paa hvilkensomhelst Afstand,
thi det er Lysstraalerne, som giver Legemets Signalement. Gennem
Spektralanalysen har Mennesket kunnet udvide sin Kundskab om Lege-
mernes kemiske Sammensætning langt ud over de jordiske Genstandes
Grændse. Videnskabsmanden kan nutildags fra sit Arbejdsværelse
bestemme den kemiske Sammensætning af fjærne Stjærner, Kometer og
Stjærnetaager. Man har med Sikkerhed kunnet paastaa, at Solen inde-
holder omtrent de samme Metaller som vor Jord, at der paa Solen
findes Ilt, Brint, Kul m. m., at Mars ligesom Jorden er omgivet af
en Atmosfære, indeholdende Vand, Damp o. s. v.
720. Hvad forstaas der ved et Spektroskop, og hvorledes er det
indrettet?
Et Spektroskop er et Instrument, ved hvis Hjælp man studerer
Spektra og bestemmer Liniernes Beliggenhed. I Reglen bestaar det af
to Kikkerter, der er vendte imod hinanden og til at dreje omkring en
tung Jernfod. Glasset i den ene Kikkerts smalle Ende er borttaget og
erstattet ved en snever Spalte. Mellem de 2 Kikkerter er der et
Bord, hvorpaa der er anbragt et eller flere Prismer; i Reglen an-
vendes flere, hvorved Spredningen forøges og Linierne mere skilles fra
hverandre. Lige foran. Spalten sættes Lysgiveren, og den anden
Kikkert drejes, indtil man ser Spektret eller en Del deraf. Er der
mange Prismer (10 å 12), bliver Spektret trukket langt ud, og man
kan ikke se mere end en lille Del deraf ad Gangen. Linierne kommer
derved længere fra hverandre og kan derfor lettere adskilles, men deres
indbyrdes Stilling i Forhold til de forskellige Farver bliver altid den
samme.
721. Findes der nogen Forbindelse mellem de mørke Linier i
Solspektret og de lyse Linier, som glødende Luftarter frem-
bringer ?
I oucault havde 1849 iagttaget, at den gule Linie, som viser sig,
naar man gennem et Prisme betragter en Spritflamme, mættet med Kog-
salt, og som hidrører fra Metallet Natrium (den ene Bestanddel af Kog-
salt) aldeles svarede til D af de mørke Linier i Solspektret. Brewster,
Ångstrøm m. ti. havde ligeledes iagttaget, at andre Metallers lysende
Linier ogsaa svarede til de Frauenhoferske Linier i Solspektret. Baade
Foucault og Ångstrøm var af den Anskuelse, at dette beroede paa, at den
glødende Luftart absorberer (opsuger) samme Slags Strå aler, som dem, den udsen-
der. Æren for denne vigtige Lovs Opdagelse tildeles i Reglen Kirchhoff,
som ganske vist har gjort yderst vigtige Anvendelser af den, men først op-
opdagede den i 1856, altsaa længe efter Foucault og Ångstrøm. Betydningen
15*