Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
Læren om Lyset.
har udvidet sig betydeligt, gør, at man ser ret godt i et halvmørkt
Værelse, efter at man har vænnet sig til Mørket.
749. Hvorledes kan det være, at Katte og i det hele taget Dyr,
som gaar paa Rov om Natten, kan se i Mørket?
Det ar en ren Umulighed at se i Mørke, naar man ved Mørke
forstaar Fraværelse af Lys. Naar man siger, at Katte og flere andre
Dyr kan se i Mørke, betyder dette kun, at deres Nethinde er særlig
følsom, saa at de kun behøver en yderst ringe Mængde Lys for at det
skal gøre Indtryk paa Øjet. De ser derfor daarligt om Dagen, fordi de
blændes af det stærke Lys. Deres Pupil er ogsaa om Dagen næsten
aldeles tillukket, kun en fin Sprække lader Lys slippe ind til Øjets
Bund.
750. Hvad forstaas der ved „Efterbilleder“ i Øjet?
Derved forstaas de Billeder, som opstaar i Øjet, efter at man
har betragtet en skarpt belyst Genstand. Efterbilledet viser tydeligt
den belyste Genstand, men med Ombytning af mørkere Lys, d. v. s.
det, som paa det oprindelige Billede var lyst, bliver paa Efterbilledet
mørkt o. s. v. Undertiden viser Efterbillederne sig i Farver, som da
gaar over fra en Farve til en anden. Hertil kan ogsaa regnes de farvede
Efterbilleder, som opstaar, naar man længe betragter en farvet Flade,
og derpaa retter Billedet mod en hvid Flade, som da lyser med Kom-
plementfarven til den først betragtede Farves Plade. Forklaringen paa
disse og andre herhenhørende Fænomener er endnu ikke given og turde
heller ikke saa let kunne findes, da de for en stor Del beror paa Hjær-
nens Maade at opfatte Synsnervens Indtryk, og den menneskelige Forsk-
ning kun yderst ufuldstændigt har gjort Rede for Hjærnens Arbejds-
maade. Som Forklaringsgrund anføres i Reglen, at de Dele af Net-
hinden, som er bievne trufne af et stærkt Lysindtryk, for en Tid bliver
ufølsomme for videre Indtryk af samme Art og derfor ikke gør Tjeneste.
Trætter man Øjet ved længe at betragte f. Eks. en. rød Flade, bliver
Øjet ufølsomt for rødt Lys, saa at det, naar man derefter betragter en
hvid Flade, opfatter de andre Farver, med Undtagelse af rødt.
751. Hvorfor opstaar der Lys, naar man slaar sig paa Øjet,
gnider Øjnene o. s. v.
Fordi Synsnerven paavirkes ved Slaget og denne Nerve ikke
kan fremkalde nogen anden Fornemmelse end Lys. Enhver Nerve
giver sit bestemte Indtryk, uden Hensyn til Maaden, paa hvilken den
paavirkes.