Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

248 Læren om Lyset. Foruden disse to Cirkler forekommer der ogsaa farvede eller hvide Baand. I Reglen er det et vandret og et lodret Baand, der skæ- rer hinanden i Solen eller Maanen og opstaar ved Refleksion i Sne- krystallerne; eller en Bue bøjet opad og tangerende den ydre Ring (Fig. 151). 772. Hvad forstaas der ved Bisole og Bimaaner? Paa de Steder, hvor de forskellige Cirkler eller Buer skærer hverandre, opstaar der lysere Partier, som kaldes Bisole eller Bimainer og beror paa den forøgede Lysstyrke i disse Punkter. Alle disse Lys- fænomener antages at bebude Uvejr. 773. Hvorfra kommer den svagt lysende Glorie, som undertiden omgiver Maanen? Naar Maanen befinder sig bagved en tynd Sky, ser mau under- tiden lige inde ved Maanen farvede Ringe af samme Udseende som de, man ser, naar man betragter en Gasflamme gennem et dugget Vintlue. Disse Ringe maa ikke forveksles med de nysomliandlede Maaneringe. Glorien ligger umiddelbart inde ved Maanen, og Farverne ligger i omvendt Orden med Rækkefølgen i en Maanering, saa at violet ligger nærmest Maanen, rødt yderst. Maaden, paa hvilken de opstaar, er ogsaa ganske forskellig fra Maaneringenes Tilblivelsesmaade. Glorien beror paa Lys- straalernes Bøjning eller Diffraktion (728), ved at de passerer igennem Vanddraaberne i en Sky. En Glorie dannes kun, naar Vanddraabeine er omtrent lige store, og jo mindre Draaberne er, desto større bliver Gloriens Diameter. Denne Glorie udgør derfor et værdifuldt Vejrtegn, thi bliver Glorien lille og slutter sig nær til Maanen, kan man begribe, at Draaberne er store, d. v. s. færdige til snart at udgyde sig i Regn. Der findes ingen Grund, hvorfor der ikke skulde kunne dannes nogen Glorie omkring Solen, ihvorvel Solens Glands vilde berøve den dens Virkning. 774. Hvorledes opstaar det saakaldte „Spøgelse paa Brocken“? Taage er i Almindelighed en ret god Væg til Opfangelse af Skygger. Befinder man sig under en Solopgang paa Brocken, en af de højeste Bjærgtoppe i Harzen i Nordtyskland, og ser mod Vest, vil man undertiden kunne se sin egen Skygge aftegnet paa Morgentaagen, som stiger op fra Bjærgets Fod (se Fig. 152). Naar denne Taage eller Sky- væg befinder sig et godt Stykko borte, antager Skyggen kæmpemæssige Dimensioner, hvilket har foranlediget Sagnet om Spøgelset paa Brocken.