Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ASTRONOMI.
I.
786. Hvad er en Fiksstjærne?
Derved forstaar vi de lysende Punkter paa Nathimlen, der i en
lang Række af Aar bibeholder deres indbyrdes Stilling og lyser med
deres eget Lys. En Fiksstjærne er en Sol, ihvorvel uendelig ?langt fjær-
net fra vor Jord.
787. Hvor langt borte er Stjærnerne?
Den os nærmeste Stjærne a (alpha) i Stjærnebilledet Centauren
befinder sig i 211,330 Stykkers Afstand, hvert af disse lig med Afstanden
mellem Solen og Jorden (Jordbaneradien). Da dette Tal vanskelig op-
fattes i hele sin enorme Størrelse, maales Fiksstjærnerues Afstand i saa-
kaldte Lysaar, d. v. s. den Vejlængde, Lyset tilbagelægger paa et Aar.
Nu gaar Lyset 300,000 Kilometer (c. 40,000 Mil) i Sekundet, deraf kan
man let regne ud, hvad der forstaas ved et Lysaar. Den nævnte
Stjærnes Afstand er efter dette Maal 3 Aar og 8 Maaneder. Dette vil
med andre Ord sige, at en Lysstraale behøver 32/» Aar for at naa fra
a i Centauren til Jorden.
Den næste i Rækken befinder sig i en anden Egn af Himlen og
dens Afstand er omtrent 3 Gange den førstes eller nøjagtig 97*2 Lysaar.
Det er Stjærnen 61 i Svanen.
I efterfølgende Tabel anføres de os nærmeste Stjærner og den
Tid, Lyset behøver til fra dem at naa Jorden, d. v. s. deres Afstand i
Lysaar:
a i Centauren................. 32/a Aar.
61 i Svanen.................... 9Vz —
Vega i Lyren................... 21 —
Sirius i Hunden................ 22 —
17