Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

318 Meteorologi. beror derpaa, at Vandet er en daarligere Varmeleder end den faste Jordskorpe, samt at Vandet i Dagens Løb har ophobet mere Varme hos sig end Landet. Jordens Ujævnheder bidrager ogsaa til at paaskynde Udstraalingen. 948. Hvad forstaas der ved Passatvindene? Derved forstaas de Vinde, som paa Atlanterhavet og det stille Ocean paa begge Sider af Ækvator altid blæser i samme Ret- ning. Paa den nordlige Halvkugle blæser Passaten som NO.-Vind, paa den sydlige Halvkugle som SO.-Vind. Jo nærmere man kommer Ækvator, desto mere drejer Passatvindene sig til at blive næsten stik østlige. 949. Hvad forstaas der ved det stille Bælte? Nogle Bredegrader nord for Ækvator, hvor de to Passater mødes, forener disse to Vinde sig til stik østlig Vind. Denne ophæves imid- lertid ganske af den opstigende Luftstrøm, som foraarsages af Jord- fladens Opvarmning. Derved opstaar der et Bælto, omtrent 5° bredt og liggende mellem 2° og 8° nordlig Brede, hvor der ikke blæser nogen Passat. Dette kaldes det stille Bælte og udmærker sig særligt ved de hæftige Uvejr, som indtræffer dér næsten daglig. 950. Hvad er Aarsagen til Passatvindene? Den stærke Opliedning af Luften ved Ækvator foraarsager, at Luften dér stiger i Vejret. Koldere Luft strømmer da til fra de tempe- rerede Zoner langs Jordfiaden for at erstatte den bortgaaede Luft. Paa den nordlige Halvkugle blæser derfor Vinden fra Nord, ihvorvel den af Grunde, som straks skal omtales, nærmer sig Nordøst. Den ophedede Luft strømmer naturligvis mod Polerne, men jo længere den kommer, desto mere afkøles den, og desto mere synker den mod Jorden. Dør foregaar derfor et stadigt Kredsløb i Atmosfæren; varm Luft stiger op ved Ækvator, bevæger sig i de øvre Luftlag mod Polerne, medens den samtidigt synker mod Jorden og derefter strømmer tilbage mod Ækvator. 951. Hvad er Aarsagen til Passatvindens Retning? Atmosfæren deltager i Jordens Omdrejning fra Vest til Øst. Jo nærmere Polen et Punkt befinder sig, desto langsommere bevæger det sig mod Øst, thi desto mindre er den Cirkel, Punktet vil beskrive paa 24 Timer. En Luftmasse, som fra højere Bredegrader strømmer mod byd, træffer Egne, hvis Hastighed mod Øst er større end Luftmassens egen