ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Meteorologi. 321 og 40 Gram (8 Kvint) Vanddamp (deri indbefattet det Vand, som fordamper gennem Huden). Erfaringen har vist, at der, for at Luftens Sammensætning i et Værelse skal holde sig uforandret, udkræves for hver Person 67 Kubikmeter i Timen. Skal denne Fordring opfyldes, maa Værelserne enten være ganske overordenlig store eller ogsaa Ventilationen udmærket. 959. Hvilken Betydning har Fugtighedsgrader! af Luften i et Beboelsesværelse ? En passende Mængde Vanddamp i Luften er af stor Betydning for Menneskets Velbefindende. Er Luften for tør, berøver den Hu- den og Lungerne for megen Vanddamp. Dette indvirker skadeligt paa Luftkanalerne i Lungerne og afkøler Legemet mere end sundt er. I et Værelse, hvis Temperatur er 13 å 14° R., bør den relative Fugtighodsgrad (883) være 40 å 50 %. 960. Hvorfor er det skadeligt at bo i nyopførte Stenhuse? For det første er Luften i Værelserne for fugtig. Dette kan bero paa tvende Omstændigheder; dels er Murværket maaske endnu ikke blevet tørt, dels foregaar der i selve Murværket en kemisk Proces, hvor- ved den læskede Kalk gaar over til kulsur Kalk (se nedenfor) under Afgivelse af Vand. For det andet vanskeliggøres den naturlige Ven- tilation gennem Væggene derved, at Porerne i Væggene er fyldte med Vand. 961. Hvorfor er Vingerne paa en Vindmølle skæve? Naar et Vindstød træller vinkelret imod en Flade, stræber den at drive Fladen i samme Retning som den, i hvilken Vinden blæser. Træffer den skraat ind imod Fladen, kan man, ifølge Loven for Kraft- parallelogrammer (22), tænke sig Vindens Hastighed eller Kraft delt i to særlige Kræfter, af hvilke den ene virker langs Fladen, den anden vinkelret imod Fladen. Kun den sidstnævnte Kraft kan drive Fladen fremad. Naar Vingerne paa en Vindmølle betinder sig helt og holdent i Luftstrømmen, maa disse være stillede omtrent som Bladene paa en Propel. Man kunde ganske vist tænke sig Vingehjulet konstrueret paa samme Maade som et almindeligt Vandhjul, men da maatte den halve Omkreds af Hjulet være overdækket, saa at Vinden ikke kunde virke paa mere end den ene Side a± Centrum. En saadan Indretning medfører store praktiske Vanskeligheder, hvorfor deu sjældent eller aldrig 21