Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 333 af Massen, og at udforske de Love, efter hvilke den kemiske Kraft i Stoffet viser sig virksom. Det omfangsrige Omraade for Kemien ind- deler man i to Afdelinger, den organiske og den uorganiske Kemi; den sidste kaldes ogsaa Mineralkemi og beskæftiger sig med Studiet af Mineralierne og de Stoffer, der ikke stammer fra Plante- og Dyre- riget, medens den organiske Kemi liar stillet sig til Opgave at udforske alt organisk, d. v. s. alt, hvad der frembyder sig eller har dannet sig paa Menneske-, Dyre- og Plantelivets Omraade. Ved Undersøgelsen af Legemerne er man kommet til visse Stoffer, som det med de Midler, som Naturvidenskaberne nu til Dags raader over, ikke har været muligt at sønderdele; man liar kaldt disse kemiske Elementer eller Grundstoffer. Kemien skælner nu til Dags imellem 66 kemisk usammensatte Stoffer, som man har inddelt i Metaller og Ikke-Metailer (Metalloider). Ti] Ikke-Metallerne regner man i Reglen følgende 14 Grundstoffer: Ilt, Brint, Kvælstof, Kulstof, Svovl, Selen, Tellur, Fosfor, Klor, Jod, Brom, Fluor, Bor og Silicium (Kisel). De 52 Metaller er følgende: Kalium, Natrium, Lithium, Caesium, Rubidium; Kalcium, Magnesium, Barium, Strontium; Aluminium, Beryllium, Zirkonium, Yttrium, Erbium, Thorium, Lanthan, Skandium; Jern, Mangan, Nikkel, Kobolt, Krom, Uran, Cerium, Didym, Titan, Tantal, Niobium, Volfram, Vanadium, Mo- lybdæn, Zink, Gallium, Kadmium, Tin, Kobber, Bly, Thallium, Indium, Vismutli, Arsenik, Antimon, Kviksølv, Sølv, Guld, Platin, Palladium, Iridium, Ruthenium, Rhodium, Osmium og Davyum. Ilt, Brint, Kvælstof, Vandet, Luften og Atmosfæren. Do i Overskriften først nævnte tre Grundstoffer hører til de vigtigste paa vor Jord; deres Forekomst paa Solen, de øvrige Planeter, Kometer og Fiksstjærner er lige- ledes ofte bleven paavist. Paa Jorden er de i umaadeligc Mængder repræsenterede i Luf- ten, i Vandet og i den faste Jordskorpe. Ejendommeligt og vigtigt er det, at vore 3 første Grundstoffer i Reglen optræder som Luftarter. Indtil Aaret 1877 troede man endog, at det var absolut umuligt at fortætte dem, d. v. s. overføre dem i den flydende Aggregattilstand, og man kaldte dem derfor permanente Luftarter. I December 1877 traadte imidlertid Franskmanden Cailletet og Genforen Pietet næsten sanitidjgt frem med den ualmindelig interessante Opdagelse, at Ilt, Brint og Kvælstof kunde forvandles til Væsker. Dette lykkedes dem paa den Maade, at de bragte de nævnte Luftarter under et Tryk af indtil 560 Atmosfærer, men samtidigt udsatte dem for en Kulde af 140n C. Øjenvidner til denne Forvandling vil endog have iagttaget Dannelsen af fast Ilt, fast Brint og Kvælstof. Da vor Luft hovedsagelig bestaar af Ilt og Kvælstof og dens Bi- bestanddele, Vanddamp og Kulsyre, ogsaa kan fortættes, saa kan vi altsaa nu for- vandle vor Luft til en Væske, ja endog til en fast, sneagtig Masse! — Giver man den normale Luft Vægtfylden 1, saa har Ilten Tallet l,i, Kvælstof 0,9i og Brint