ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
Kemi. 355 og ved hyppig Nydelse fremkalder Drankergalskab (delirium tremens). Naar Spiritus passerer igennem Kullene, bliver al Fuselolien tilbage i disses Porer, og Spiritus kan nu ved Tilsætning af Vand, Sukker, Farvestoffer, Kryderier og vellugtende Ætere af Destillatørerne for- arbejdes til fine Likører. 1033. Hvorfor bruger Sukkerraffinaderierne saa meget Benkul? Fordi Roesukkeropløsningen har en mere eller mindre mørkegul Farve, som umuliggør Fremstillingen af en blændende hvid Raffinade. Filtreringen gennem Benkul gør Sukkeropløsningen fuldstændig vandklar og farveløs, og kun en saadan Opløsning kan afgive det smukke Fabrikat, det bekendte Topsukker. 1034. Hvorfor antænder man Træpæle i den Ende, som skal graves ned i Jorden, og lader den overfladisk forkulle? Fordi Kullene virker mod Forraadnelse. De holder Fugtigheden og Luftens Ilt borte fra Kærnetræet i Pælen og beskytter denne imod altfor hurtigt at blive angreben. Dypper man den endnu varme, for- kullede Ende i kogende hed Stenkulstjære, saa danner der sig et fast Overtræk, der ikke springer af, og endnu bedre beskytter Træet i Jorden. Af samme Grund, beskytter man Jern- og Staal varer mod Rust ved at nedpakke dem i Kulpulver. 1035. Hvorfor ser vi ingen Flamme, naar rent Kulstof, f. Eks. Kokes, forbrænder? Fordi enhver Flamme forudsætter brændende Luftarter. Hidtil har vi imidlertid kun kendt Kulstoffet i fast Form, ikke flydende, end- sige da luftformig; vore jordiske Varmekilder er ikke tilstrækkelige til at kunne smælte Kulstoffet og overføre det i Luftform. Ved Forbrændin- gen af Kulstoffet i Form af Kokes gløder disse derfor kun, uden at frembringe Flamme. Forbrændinger uden Flamme er yderst sjældne; vi ser dem bl. a. ved Forbrændingen af Jern. 1036. Hvorfor smælter man i Reglen Staal, Guld, Sølv, Kobber, Messing, Bronce i G-rafitdigler ? Fordi Grafit er usmæltelig; den taaler den stærkeste Ild uden at smælte. Hertil slutter sig den fortræffelige Egenskab, at den, skøndt Kul- stof og brændbar, kun i ringe Grad eller slet ikke forbrænder, selv i meget stærk Ild. For at den skal forbrænde, udkræves nemlig en meget høj 23*