Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
355
og ved hyppig Nydelse fremkalder Drankergalskab (delirium tremens).
Naar Spiritus passerer igennem Kullene, bliver al Fuselolien tilbage
i disses Porer, og Spiritus kan nu ved Tilsætning af Vand, Sukker,
Farvestoffer, Kryderier og vellugtende Ætere af Destillatørerne for-
arbejdes til fine Likører.
1033. Hvorfor bruger Sukkerraffinaderierne saa meget Benkul?
Fordi Roesukkeropløsningen har en mere eller mindre mørkegul
Farve, som umuliggør Fremstillingen af en blændende hvid Raffinade.
Filtreringen gennem Benkul gør Sukkeropløsningen fuldstændig vandklar
og farveløs, og kun en saadan Opløsning kan afgive det smukke Fabrikat,
det bekendte Topsukker.
1034. Hvorfor antænder man Træpæle i den Ende, som skal
graves ned i Jorden, og lader den overfladisk forkulle?
Fordi Kullene virker mod Forraadnelse. De holder Fugtigheden
og Luftens Ilt borte fra Kærnetræet i Pælen og beskytter denne imod
altfor hurtigt at blive angreben. Dypper man den endnu varme, for-
kullede Ende i kogende hed Stenkulstjære, saa danner der sig et fast
Overtræk, der ikke springer af, og endnu bedre beskytter Træet i
Jorden.
Af samme Grund, beskytter man Jern- og Staal varer mod Rust
ved at nedpakke dem i Kulpulver.
1035. Hvorfor ser vi ingen Flamme, naar rent Kulstof, f. Eks.
Kokes, forbrænder?
Fordi enhver Flamme forudsætter brændende Luftarter. Hidtil
har vi imidlertid kun kendt Kulstoffet i fast Form, ikke flydende, end-
sige da luftformig; vore jordiske Varmekilder er ikke tilstrækkelige til at
kunne smælte Kulstoffet og overføre det i Luftform. Ved Forbrændin-
gen af Kulstoffet i Form af Kokes gløder disse derfor kun, uden at
frembringe Flamme. Forbrændinger uden Flamme er yderst sjældne;
vi ser dem bl. a. ved Forbrændingen af Jern.
1036. Hvorfor smælter man i Reglen Staal, Guld, Sølv, Kobber,
Messing, Bronce i G-rafitdigler ?
Fordi Grafit er usmæltelig; den taaler den stærkeste Ild uden at
smælte. Hertil slutter sig den fortræffelige Egenskab, at den, skøndt Kul-
stof og brændbar, kun i ringe Grad eller slet ikke forbrænder, selv i meget
stærk Ild. For at den skal forbrænde, udkræves nemlig en meget høj
23*