ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
368 Kemi. 1069. Er de saakaldte „Lygtemænd“ et Fænomen, der kan forklares videnskabeligt? Ja. Der gives nemlig en Luftart ved Navn Fosforbrinte, der er i Besiddelse af den Egenskab at kunne antænde sig selv og forbrænde med Flamme, saasnart den kommer i Berøring med Luften. Lægger man et lille Stykke Fosforkalcium i Vand, saa udvikler der sig straks ved Vandets Sønderdeling den ovennævnte Luftart, der forbrænder med Flamme, saasnart den fra Vandet kommer over i Luften. Paa Bunden af Sumpe danner der sig undertiden ved Forraadnelse af organiske Stoffer ligeledes Fosforbrinte, der hist og her i Blærer stiger op af Vandet i Sumpen og antændes ved Berøringen med Luften for hurtigt at forbrænde med Flamme. Det er de saakaldte Lygtemænd; de viser sig imidlertid kun i den varme Aarstid. Da Fosforkalcium er at faa til- købs i kemiske Fabrikker og Apoteker, saa benytter ikke sjældent Spas- magere dette Præparat til at vise videbegærlige Mennesker Lygtemænd, idet de paa forskellige Steder af en Sump kaster smaa Stykker Fosfor- kalcium i Vandet. 1070. Naar man i et tillukket Rum opheder en Blanding af Svovl og en Jordart, f. Eks. Gibs, hvorfor bliver da Jordarten tilbage, medens Svovlet forsvinder? Fordi Svovlet smælter ved Heden og undviger som Damp; Jordarten er i Reglen usmæltelig, i det mindste meget vanskelig at smælte, og i ethvert Tilfælde slet ikke til at overføre i Dampform; den bliver altsaa tilbage i Retorten, medens Svovldampen fortættes og afsætter sig som Svovlblomme. I de store Svovlraffmaderier paa Sici- lien, i England og paa Kontinentet gaar man netop frem paa denne MaacLe og indvinder det smukke gule Svovl i Form af Svovlblomme, som Stangsvovl eller i 'Blokke. 1071. Naar man i et Prøveglas opheder Svovlblomme, hvorfor smælter da Svovlet, medens Glasset forbliver helt? Fordi Legemerne har meget forskellige Smæltepunkter, saaledes smælter Svovl allerede ved 111,5° C., medens Smedejern først smælter ved 1200°, Glas ved 1500°, Platin ved 2500° C.; nogle Legemer, som Kulstof, brændt Kalk, brændt Magnesia, er ganske usmæltelige. Stoffer, som har et højt Smæltepunkt, som Jern, Staal, Kobber, Bronoe, Platin, Guld, hvidt Ler, Chamotte, Porcellæn, Glas kalder man tungt smælteligedisse er naturligvis særligt egnede til at anvendes til Dannelse af Digler, naar man vil. bringe lettere smæltelige Stoffer til Smæltning. Saaledes smælter man Svovl i Glas eller Lerkar,