Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
368
Kemi.
1069. Er de saakaldte „Lygtemænd“ et Fænomen, der kan
forklares videnskabeligt?
Ja. Der gives nemlig en Luftart ved Navn Fosforbrinte, der er i
Besiddelse af den Egenskab at kunne antænde sig selv og forbrænde med
Flamme, saasnart den kommer i Berøring med Luften. Lægger man et
lille Stykke Fosforkalcium i Vand, saa udvikler der sig straks ved
Vandets Sønderdeling den ovennævnte Luftart, der forbrænder med
Flamme, saasnart den fra Vandet kommer over i Luften. Paa Bunden
af Sumpe danner der sig undertiden ved Forraadnelse af organiske
Stoffer ligeledes Fosforbrinte, der hist og her i Blærer stiger op af
Vandet i Sumpen og antændes ved Berøringen med Luften for hurtigt
at forbrænde med Flamme. Det er de saakaldte Lygtemænd; de viser sig
imidlertid kun i den varme Aarstid. Da Fosforkalcium er at faa til-
købs i kemiske Fabrikker og Apoteker, saa benytter ikke sjældent Spas-
magere dette Præparat til at vise videbegærlige Mennesker Lygtemænd,
idet de paa forskellige Steder af en Sump kaster smaa Stykker Fosfor-
kalcium i Vandet.
1070. Naar man i et tillukket Rum opheder en Blanding af
Svovl og en Jordart, f. Eks. Gibs, hvorfor bliver da Jordarten
tilbage, medens Svovlet forsvinder?
Fordi Svovlet smælter ved Heden og undviger som Damp;
Jordarten er i Reglen usmæltelig, i det mindste meget vanskelig at
smælte, og i ethvert Tilfælde slet ikke til at overføre i Dampform;
den bliver altsaa tilbage i Retorten, medens Svovldampen fortættes og
afsætter sig som Svovlblomme. I de store Svovlraffmaderier paa Sici-
lien, i England og paa Kontinentet gaar man netop frem paa denne
MaacLe og indvinder det smukke gule Svovl i Form af Svovlblomme,
som Stangsvovl eller i 'Blokke.
1071. Naar man i et Prøveglas opheder Svovlblomme, hvorfor
smælter da Svovlet, medens Glasset forbliver helt?
Fordi Legemerne har meget forskellige Smæltepunkter, saaledes
smælter Svovl allerede ved 111,5° C., medens Smedejern først smælter
ved 1200°, Glas ved 1500°, Platin ved 2500° C.; nogle Legemer, som
Kulstof, brændt Kalk, brændt Magnesia, er ganske usmæltelige. Stoffer,
som har et højt Smæltepunkt, som Jern, Staal, Kobber, Bronoe,
Platin, Guld, hvidt Ler, Chamotte, Porcellæn, Glas kalder man
tungt smælteligedisse er naturligvis særligt egnede til at anvendes til
Dannelse af Digler, naar man vil. bringe lettere smæltelige Stoffer
til Smæltning. Saaledes smælter man Svovl i Glas eller Lerkar,