ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
6 Mekanik. blev slynget i Vejret, vilde som Følge deraf ikke falde til Jorden, men forblive svævende i Luften som et Himmellegeme. Stenen vilde ikke mere have nogen Vægt. Forøgedes Rotationshastigheden endnu mere, vilde Stenen ikke kunne blive liggende paa Jorden, men vilde stige i Vejret. Tyngdeforholdene paa en Planet beror saaledes paa Planetens Masse og paa dens Rotationshastighed. Det er forøvrigt klart, at et Legemes Tyngde altager, jo højere man kommer op i Luften, dog er denne Formindskelse saa ubetydelig, at den næppe mærkes ved en Opstigen til de Højder, hvorhen vi kan komme. 12. Hvad er et Pendul? Enhver véd vel, hvad et Pendul er: en Kugle — eller et andet fast Legeme — ophængt ved en Stang eller Snor, omkring hvis øverste Knde- punkt det hele Apparat kan svinge. Enhver Indretning, som paa denne Maade kan svinge, kaldes i videre Forstand et Pendul. Lovene for Pen- dulets Bevægelse studeres bedst, naar man hænger en temmelig tung, men ikke for stor Kugle op ved en tynd. Snor. Et saadant Pendul nærmer sig til, hvad man kalder et mathematisk Pendul, d. v. s. et saadant, hvor Kuglen er tung, men saa lille som et Punkt og Snoren en Linie, d. v. s. en Længde uden Brede (et saadant Pendul kan jo selvfølgelig kun tænkes, ikke i Virkeligheden konstrueres). Naar Pendulet hænger stille, ind- tager det den saakaldte Ligevægtstilling; føres det nu et Stykke til Siden og slippes, da svinger det frem og tilbage skiftevis paa begge Sider af Ligevægtstillingen. For smaa Buer gælder følgende Love: 1) Tiden for Svingningerne mellem Endepunkterne af den Bue, som Pendulet beskriver, er altid den samme, uanset Buens Størrelse, dog kun indenfor visse Grændser; 2) jo længere Pendultraaden er, desto langsommere svinger Pendulet; Pendulkuglens Vægt indvirker ikke paa Svingningstiden; 3) jo større Jordens Tiltrækningskraft er, desto hur- tigere svinger Pendulet. Disse Love gælder strængt taget kun i lufttomt Rum. To Pen- duler, som svinger lige hurtigt, siges at være synkrone. 13. Hvor lang bør det Pendul være, som i Kjøbenhavn gør en Svingning paa et Sekund? Ved et simpelt Regnestykke, hvis Enkeltheder det ikke vil være nødvendigt her at gaa ind paa, faar man ud7 at Længden af et saadant Pendul bør være ca. 0,905 Meter eller altsaa knapt 3 Fod. 14. Hvortil kan Pendulet anvendes? Allerede Galilæi, som paaviste de ovenfor meddelte Love, kom paa den Tanke at anvende Pendulet som Tidsmaaler. Men først