Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Mekanik.
blev slynget i Vejret, vilde som Følge deraf ikke falde til Jorden, men
forblive svævende i Luften som et Himmellegeme. Stenen vilde ikke
mere have nogen Vægt. Forøgedes Rotationshastigheden endnu mere,
vilde Stenen ikke kunne blive liggende paa Jorden, men vilde stige i
Vejret. Tyngdeforholdene paa en Planet beror saaledes paa Planetens
Masse og paa dens Rotationshastighed.
Det er forøvrigt klart, at et Legemes Tyngde altager, jo højere
man kommer op i Luften, dog er denne Formindskelse saa ubetydelig,
at den næppe mærkes ved en Opstigen til de Højder, hvorhen vi kan
komme.
12. Hvad er et Pendul?
Enhver véd vel, hvad et Pendul er: en Kugle — eller et andet fast
Legeme — ophængt ved en Stang eller Snor, omkring hvis øverste Knde-
punkt det hele Apparat kan svinge. Enhver Indretning, som paa denne
Maade kan svinge, kaldes i videre Forstand et Pendul. Lovene for Pen-
dulets Bevægelse studeres bedst, naar man hænger en temmelig tung, men
ikke for stor Kugle op ved en tynd. Snor. Et saadant Pendul nærmer sig
til, hvad man kalder et mathematisk Pendul, d. v. s. et saadant, hvor
Kuglen er tung, men saa lille som et Punkt og Snoren en Linie, d. v. s. en
Længde uden Brede (et saadant Pendul kan jo selvfølgelig kun tænkes,
ikke i Virkeligheden konstrueres). Naar Pendulet hænger stille, ind-
tager det den saakaldte Ligevægtstilling; føres det nu et Stykke til
Siden og slippes, da svinger det frem og tilbage skiftevis paa begge
Sider af Ligevægtstillingen. For smaa Buer gælder følgende Love:
1) Tiden for Svingningerne mellem Endepunkterne af den Bue, som
Pendulet beskriver, er altid den samme, uanset Buens Størrelse, dog
kun indenfor visse Grændser; 2) jo længere Pendultraaden er, desto
langsommere svinger Pendulet; Pendulkuglens Vægt indvirker ikke paa
Svingningstiden; 3) jo større Jordens Tiltrækningskraft er, desto hur-
tigere svinger Pendulet.
Disse Love gælder strængt taget kun i lufttomt Rum. To Pen-
duler, som svinger lige hurtigt, siges at være synkrone.
13. Hvor lang bør det Pendul være, som i Kjøbenhavn gør en
Svingning paa et Sekund?
Ved et simpelt Regnestykke, hvis Enkeltheder det ikke vil være
nødvendigt her at gaa ind paa, faar man ud7 at Længden af et saadant
Pendul bør være ca. 0,905 Meter eller altsaa knapt 3 Fod.
14. Hvortil kan Pendulet anvendes?
Allerede Galilæi, som paaviste de ovenfor meddelte Love, kom
paa den Tanke at anvende Pendulet som Tidsmaaler. Men først