Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 393 Arseniksyrling-; andre Tungmetaller, som Sølv, Guld, Platin, derimod slet ikke; man kalder derfor de sidstnævnte ædle Metaller. De før nævnte Forbrændingsprodukter, Blyilte, Tinilte o. s. v. kalder, man ogsaa Aske. Ligesom man kalder Rester af en Forbrænding af Træ, Sten, Kul, Brunkul og Tørv Aske, saaledes her Produktet af en For- brænding af Bly, Tin og de andre Tungmetaller. Tinaske er saaledes Tinilte, Kobberaske Kobberilte, Blyaske Blyilte. Zink forbrænder med livlig blaa Flamme til Zinkilte eller Zinkhvidt, den bekendte hvide Olie-Anstrygningsfarve. Et prægtigt Forbrændingsfænomen viser Metallet Magnesium; man antænder et Stykke Magnesium, ogsaa kaldet Mag- nium, i den ene Ende, holder det i Flammen saalænge til det bræn- der med Flamme; derpaa tager man den brændende Traad ud af Flammen, saa vil denne forbrænde med blændende hvidt Lys til hvid Magnesiumaske. Forsøget er fuldstændig farefrit, naar man holder Traaden med en Pincet eller en Tang. Baserne. Ved Ordet kemiske Baser forstaar man i Kemien en kemisk For- bindelse af en ganske bestemt Karakter, der staar i en vis Modsætning til Karakteren af Syrerne. Er de sidstnævntes Smag sur, saa er Smagen hos Baserne lud- eller sæbeagtig. Syrerne farver blaat Lakmospapir rødt, Baserne farver omvendt rødt Lakmospapir blaat. Ophæver Syrerne Basernes Egenskaber, f. Eks. Natronlud (sammenlign Stykket 1095), saa gør omvendt Baserne det samme over for Syrerne. Er Syrerne For- bindelser, i hvilke der som elementære Stoffer ved Siden af Brint og Ilt overvejende optræder Ikkemetaller som Svovl, Fosfor, Kvælstof, Kul- stof, Klor, Jod, Brom, Bor og Kisel, saa finder vi i Baserne ved Siden af Brint og Ilt i Reglen et Metal. Tidligere forklarede man Basen som en Metalforbindelse med Ilt, f. Eks. Kaliumilte, Natriumilte, Jernilte og Kobberilte. Efter den moderne Teori i Kemien betragtes Baserne ogsaa som Brintforbindelser af Vandets Type og Sammensætning H2O = JLT1 jjlO, hvorved imidlertid Halvdelen af Brinten er erstattet af et Metal. Sætter man f. Eks. et Atom Natrium i Stedet for det ene Atom Brint i Vandet, saa erhoJder man Na./ ~ Na, O = Ætsnatron, en af de almindeligste, men tillige vigtigste kemiske Baser. Ligesaa erholder man Basen Ætskali eller Kalilud, naar man i Stedet for det ene Atom