Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi
403
gør af Letmetallernes Forbindelser, er overordenlig mangfoldige og
betydningsfulde, ligesom de ogsaa i Plantelivet og derfor i Landvæsenet
spiller en vigtig Rolle.
1143. Hvorfor maa Potaske opbevares paa et tørt Sted og i til-
dækkede Kar?
Fordi Potaske (kulsurt Kali) (K2CO3) er en stærkt hygroskopisk
Substans; paa fugtige Steder optager den i kort Tid saa megen Fug-
tighed, d. v. s. Vanddampe fra Luften, at den flyder hen og danner en
grødet Masse, tilsidst en fuldstændig Potaskeopløsning; det maa imidler-
tid fremhæves, at der med Hentydningen ikke er forbunden nogen
kemisk Sønderdeling eller Fordærvelse af Potasken, kun er den flydende
Form ikke under alle Omstændigheder den heldigste.
1144. Hvorfor kan man rense smudsigt Linned ved Behandling
med varm Potaske?
*
F01 di Potasken paa Grund af sit Indhold af Kali virker oplø-
sende paa de i Linnedet værende Fedtstoffer og det derved hæftende
Støv og Smuds. Linnedet maa være fuldstændig gennemtrængt af
blødt Vand; Opløsningen af Potasken i Vandet (Potaskelud) hældes da
paa det udblødte Linned, det hele ophedes til Kogning, og tilsidst
skylles det rensede Linned i klart Vand.
1145. Hvorfor kan Asken af haardt Træ, f. Eks. Bøgetræ og
Egetræ, bruges ved Tøjvask?
Fordi Asken af de nævnte Træsorter indeholder en temmelig
betydelig Mængde Potaske eller kulsurt Kali. Ved Hjælp af det i Stykket
1138 omtalte F iltrerapparat udluder man nogen Bøgeaske med blødt
Vand, idet man i Filtrerapparatets Tjagt kommer saa megen Aske, som
der kan være deri; varmt Vand virker hurtigere og bedre end koldt.
Væsken, der da løber igennem (Filtratet), er Potaskeopløsning, der
reagerer alkalisk eller basisk, d. v. s. den farver rødt Lakmospapir
blaat; den smager ludagtigt og føles fedtet. Tilsætter man til en Del
deraf en fri Syre, som Saltsyre eller Svovlsyre, saa undviger Kulsyren
under livlig Opbrusning.
26*