Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne
Forfatter: L. Stange
År: 1890
UDK: 5 (02)
Med over 200 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kemi.
407
endnu er saa fremherskende, at rødt Lakmospapir ved Neddypning i en
Vandglasopløsning farves blaat. Vindues- og Spejlglas er imidlertid et
saakaldt Dobbeltsilikat; det indeholder foruden kiselsurt Kali eller kisel-
surt Natron, endvidere kiselsur Kalkjord, og disse saaledes eller paa lig-
nende Maade^sammensatte Dobbeltsilikater udmærker sig ved fuldstændig
Uopløselighed i Vand.
1156. Hvorfor kan man anvende Vandglasopløsning til Rensning
af smudsigt Linned?
Fordi Vandglasopløsningen, paa Grund af sine basiske, ætsende
Egenskaber, virker paa lignende Maade som Sodaopløsmng, Potaske-
opløsning, Natron- og Kalilud. Der har allerede i flere Aar været i
Handelen en Vandglas- og Sæbe-Komposition, bestaaende af Natron-
vandglas, Glycerin og Kalisæbe, der har vist sig særdeles brugelig til
Rensning af Linned..
1157. Hvorfor vasker man Uldtøj bedre med Soda og Sæbe end
med Sæbe alene?
Fordi Uldtøj, der har været baaret længe, indeholder sur Sved,
i hvilken man har paavist bl. a. Eddikesyre og Mælkesyre. Vasker
man kmi med Sæbe (fedtsurt Natron), saa sønderdeler de omtalte Syrer
Sæben og udskiller Fedtsyren, der gør Uldtøjet klæbrigt. Anvender
man derimod samtidigt Sodalud (Opløsning af Soda i Vand), saa kan
der ikke være Tale om nogen Udskillelse af Fedtsyre; Syren af Sve-
den nevtraliseres af Sodaen og fjærnes af Vaskevan det. Man maa tillige
ved Vaskning af uldne Sager undgaa Koghede, da denne foraarsager
at Tøjet „kryber ind“. En ringe Tilsætning af Salmiakspiritus og
Terpentinolie til Sæbeopløsningen anbefales som særdeles hensigts-
mæssig.
1158. Hvorfor mætter (imprægnerer) man Tøjer og Træ med for-
tyndet Vandglasopløsning?
Fordi de omtalte Genstande — ifølge Professor Fuchs, Opfinderen
af Vandglas — ved Optagelse af Vandglasset bliver uforbrændelige.
Træffes disse af en Flamme, saa antændes de i hvert Tilfælde vanske-
ligere, end naar de ikke er blevne mættede med Vandglasopløsning;
Brandfaren formindskes, om den end ikke ganske hæves. Paa lignende
Maade som Vandglas, tildels endnu bedre, virker Opløsninger af Saltene:
volframsurt Natron, svovlsur Ammoniak, svovlsurt Kali, borsurt Natron.
(Borax) og svovlsur Magnesia (Bittersalt) eller Blandinger af disse Salte.