Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

422 Kemi. saa gaar der dog ikke en Dag, uden at vi træffer paa en hel Række af disse; Guld, Sølv og Kobber f. Eks. gaar daglig i Skikkelse af Mønter og Luksusgenstande af alle Slags gennem vore Hænder; Kviksølv ken- der enhver fra dets Anvendelse til Termometre og Barometre; med Zink- plader dækkes ofte Tagene paa Beboelseshuse og Værksteder. Vi støber af Zink Bygningsornamenter af den forskelligste Art, ligesom over- hovedet Tungmetallerne finder en mangfoldig Anvendelse til Kunst- og Kunstindustrigenstande, særlig de Legeringer af Kobber, Tin og Zink, der er bekendte under Navn af Broncer. Vi forfærdiger endvidere af Tungmetaller Vaaben, kirurgiske Instrumenter, meteorologiske og natur- videnskabelige Apparater, ligesom de benyttes til vore Gras-, Vand- og Varmeanlæg. Tungmetallernes Ilter afgiver mangfoldige farvende Sub- stanser til Glas: Koboltforilte (blaa), Jernforilte (grøn), Kobberforilte (rød), Manganilte (violet), Tinilte (hvid) etc., de i Ilden holdbare Farver for Porcellæns- og Glasmaleri og farvet Glasmosaik. Man fremstiller i kemiske Laboratorier Hundreder af Tungmetallernes Salte, som vi an- vender i den fysiske og kemiske Teknik, i Husholdningen og som Medika- menter. Farvefabrikanterne forarbejder f. Eks. mange Jernsalte, Krom- salte, Bly- og Kobbersalte; til Galvanoplastiken, d. v. s. Fremstilling af Kunstgenstande af Metal ved Hjælp af den elektriske Strøm, ud- kræves der Guld, Sølv, Kobber, Nikkel og andre Præparater; Jern- og Mangansaltene afgiver virksomme Desinfektionsstoffer. I Henseende til Metallernes kemiske Egenskaber henviser vi til Kapitlet om Metallerne (Side 387 og fremdeles). 1191. Hvorfor er Raajern snart graat eller sort, snart hvidt? Fordi Jernet ved dets Fremstilling i Højovnen befinder sig i umiddelbar Berøring med Kulstof (Kokes, Trækul), og Kulstoffet i stærk Glødning opløser sig mere eller mindre i det flydende Jern eller ogsaa indgaar en kemisk Forbindelse med Jernet. Er det sidste Tilfældet, d. v. s. har Jernet og Kulstoffet indgaaet en kemisk Forbindelse, saa er det deraf resulterende Jern hvidt; er derimod Kulstofindholdet i Eaajernet kun delvis kemisk bundet og forøvrigt frit, saa vil Raajernets Totalfarve, da Kulstoffet ved Størkningen i det flydende Raajern ud- skiller sig som Grafit, og denne er sort, blive mere eller mindre mørke- graa indtil sort. Der gives som Følge af denne Modtagelighed en hel Række af Raajernssorter: Spejljern, hvidstraalet Jern, almindeligt hvidt Raajern (halveret Jern), lysegraat Raajerii, graat Raajern og mørke- graat eller sort Raajern. Spejljern indeholder 5% Kulstof kemisk bun- det, det almindelige hvide Raajern kun 2—3 °/o eller 0,5 °/o som Grafit,