Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Kemi. 431 sig, farves sorte; saaledes bliver Hud, Horn, Negle, Haar, Ben, Elfenben, Lærred og Bomuld, sortebrunt, saasnart man drypper Helvedstenopløs- ning paa de omtalte Genstande. Den sorte Farve fremkaldes særligt ved Lysets Indvirkning og kan kun med §tor Vanskelighed fjærnes fra Genstandene. Vil man tegne dermed paa Linned, maa man forinden mætte det Sted, hvor Skriften skal staa, med en Opløsning af Soda i Vand, tilsat noget Gummi, og efter Tørringen stryge det. Det nøjag- tige Blandingsforhold er følgende: 1 Vægtdel Gummi arabicum, 4 Vægt- dele krystalliseret Soda, opløst i 16 Vægtdele Vand.. Efter disse For- beredelser skriver man paa Tøjet med en Blanding af 1 Del Helved- sten i 4 Dele Vand, tilsat 1 Del Gummi. Lægger man den endnu vaade Tegning i Solen, bliver den snart brun og tilsidst sortbrun. 1214. Hvorfor er Klorforbindelser saa ualmindelig følsomme Reagenser paa Sølv og omvendt? Fordi milliondobbelte Fortyndinger af Opløsningerne af de om- talte Klor- og Sølvpræparater ved Sammenhældning forraader Tilstede- værelsen af Klor og Sølv ved Dannelse af hvidt Klorsølv. Dette Bund- fald af Ag Cl er ganske uopløseligt i Vand, og giver sig i stærkt fortyn- dede Opløsninger tilkende ved at Væsken bliver uklar og mælket. Op- løser man i en Liter Regnvand 1 Milligram Kogsalt og tilsætter en Draabe Sølvopløsning, saa vil Kogsaltopløsningen blive uklar og mælket af det dannede Klorsølv. 1215. Hvorfor bliver det med Klorsølv mættede, saakaldte Positivpapir sort, naar det udsættes for Lyset? Fordi alle Sølvets Haloidsalte: Klorsølv, Jodsølv, Bromsølv og Fluorsølv under Lysets Indflydelse deles i Sølv og Klor, resp. Jod, Brom og Fluor, hvorved det metalliske Sølv udskiller sig med sort Farve. Denne Sølvsaltenes Følsomhed overfor Lyset har været Udgangs- punktet for Franskmanden Daguerres geniale Opfindelse (1839), Kunsten at fremkalde Lysbilleder. Daguerre fremkaldte imidlertid sine Billeder ved Kviksølvdampe, som han lod virke paa Sølvpladerne, efter at de paa den med Jodsølv bedækkede Side havde været udsatte for Lyset i 1 å 2 Minutter. Brugbare Lysbilleder paa Papir fremkaldtes først af Englænderen Talbot (1841); Herschel opfandt Fotograferingen paa Glas- plader, bedækkede med Albumin (Æggehvide) og Jodsølv, og Archer indførte Brugen, af Kollodium paa Glas. I omtrent 10 Aar har den nu almindelige Fremgangsmaade med Gelatine og Kromsølv været i Brug, og denne har nu næsten fortrængt de tidligere Metoder. Paa de saa- kaldte tørre Plader (Glasplader) fremkaldes som bekendt det nega- tive Billede („Negativen“), paa hvilket alle Originalens lyse Partier