Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

12 Mekanik. desto mere formaar en given Kraft at udrette, eller, naar en vis Byrde skal løftes, desto mindre behøver den løftende Kraft at være. Fig. 12 er et Eksempel paa en enarmet Løftestang. Støttepunktet er i Hjulets Centrum, Byrden vir- ker i A, Kraften i B, Løftestangs- armene er saaled.es BD og AD. Da Kraften virker paa længere Arm end Byrden, behøver den, som løfter Børen i B, ikke at løfte hele Væg- ten af Byrden. Andre Eksempler paa Løfte- stænger har vi i den almindelige Saks, Boaaren, Fodbrædtet paa en Symaskine o. s. v. Fig. 12. Enarmet Løftestang AD og Bl) Løftestangsarmene. D. Støttepunktet. 27. Hvorledes skal man forstaa Udtrykket: „hvad der vindes i Kraft, tabes i Tid“? Ser vi paa den almindelige Løftestang, Fig. 11, saa indsés det let, at Punktet A maa bevæge sig i en Bue, som er ligesaa mange Gange større end den, hvori C bevæger sig, som Armen AB er længere end BC. Vil jeg nu med en ringe Kraft hæve en stor Byrde, maa BA være lang i Sammenligning med BC, men da maa ogsaa Stangens Kn.de A bevæge sig i en stor Bue, medens C kun bevæger sig ubetydeligt. Deraf ser vi, at hvad der vindes i Kraft ved. at arbejde med en lang Løftestangsarm tabes i Virkning derved, at Byrden løftes saa ubetydeligt. 28. Hvorledes skal man kunne undersøge, om Armene paa en almindelig Vægt er lige tunge? IV] an belaster begge Skaalene, indtil der indtræder Ligevægt, derefter skifter man det Vejede saaledes, at det, der nys var i den højre Skaal, kommer over i den venstre, og omvendt; er Armene lige tunge, skal nu Vægten vedblivende være i Ligevægt. 29. Er det muligt at veje rigtigt med en Vægt, naar Armene har forskellig Tyngde? Ja, naar man anvender den saakaldte Dobbeltvejning. Denne sker ved, at Genstanden, som skal vejes, lægges i den ene Vægtskaal, og Sand eller Hagel i den anden, indtil der indtræder Ligevægt. Der- efter borttages Genstanden, og i dens Sted lægges Vægtlodder, indtil der paany er Ligevægt. Disse angiver da Genstandens virkeligeVægt;