Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

16 Mekanik. og der til denne Flytning kræves Overvindelse af en Modstand, har Kraften udrettet et Arbejde; kunde man virkelig tænke sig noget Til- fælde i hvilket der ikke fandtes en eller anden Modstand at overvinde, da vilde den mindste Kraft være tilstrækkelig til at bevæge Legemet. 37. Hvorledes maales mekanisk Arbejde? Eftersom enhver Kraft kan udtrykkes i en Vægt, kan man ogsaa maale mekanisk Arbejde ved en vis Vægt, løftet en vis Højde. Maal- enheden er det Arbejde, som udfordres til at løfte 1 Kilog. 1 Meter. Dette Maal kaldes Kilogrammeter (forkortet Kgm.). At løfte 8 Kilogr. 3 Meter udkræver et Arbejde af 24 Kgm. En Person af 70 Kilos Vægt, der stiger opad en 20 Meter høj Trappe, udretter derved et Arbejde lig med 1400 Kgm. 38. Hvor stor er en Hestekraft? T det praktiske Liv benytter man ofte et større Maal for Arbejde end Kilogrammeter. Dette nye Maal kaldes Hestekraft og er 75 Kgm. En Hestekraft er saaledes det Arbejde, som udfordres for at løfte 75 Kilo 1 Meter i Vejret eller 1 Kilo 75 Meter. Ved Bestemmelsen af et Arbejdes Størrelse spørges der ikke om den Tid, der medgaar til dets Udførelse; i Praksis kan det derimod ikke være ligegyldigt, om den an- vendte Tid er kort eller lang. Ved Bestemmelsen af en Hestekraft er det derfor forudsat, at Arbejdet skal udføres paa et Sekund. En Heste- kraft bliver saaledes det Arbejde, som udkræves til at løfte 75 Kilo 1 Meter i Vejret paa 1 Sekund. Dette Arbejde er større end det, der sædvanlig præsteres af en Hest, da do Heste, som i England benyttedes ved denne Bestemmelse, var ualmindelige store og stærke Dyr, som kun arbejdede en kort Tid. Man takserer Arbejdsævnen. hos en ordinær Hest til 45 Kgm. Antager man derfor, at en saadan Hest arbejder 8 Timer i Døgnet, vilde der behøves 5 Heste til at udrette det Samme som 1 Hestekraft, naar denne arbejdede hele Dagen. 39. Hvorledes bestemmer man Antallet af Hestekræfter hos en Maskine? Dertil anvendes sædvanlig en saakaldet Pronys Bræmse, Fig. 19. Fra Maskinens Aksel ledes en Drivrem til en særskilt Træaksel, som kan trækkes haardt til. Den øverste Del af Bræmsen er forsynet med en lang Arm, som for Enden bærer en Vægtskaal. Naar Maskinen sættes i Gang, løber Træakslen rundt, og med den følger Bræmsen.