Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Mekanik. 27 Princip taber da Legemet ved Nedsænkning hele sin Væg(. Men da det netop er ved sin Vægt, at et Legeme synker, saa vil det i nævnte Tilfælde blive liggende under Vandet uden at synke eller stige. 65. Hvad vil der ske, naar et Legeme af mindre Tæthed end en Væske nedsænkes i denne? 1 dette Tilfælde vejer et med Legemet ligestort Rumfang Væske mere end Legemet. Væsken trykker da Legemet opad med en Kraft, der er større end den, hvormed Tyngden drager det nedad. Som Følge deraf stiger Legemet lidt over Væskens Flade, saa at det uddrevne Væske- volumen vejer det samme som Legemet. Man siger da, at Legemet flyder. 66. Har Arkimedes’ Princip faaet nogen Anvendelse i det prak- tiske Liv? Ved Skibsbygning benytter man sig netop af dette Princip. Ved at give Fartøjet en hensigtsmæssig Form opnaaes, at den af Fartøjet uddrevne Vandmasse bærer oppe eller danner en Modvægt til Vægten af Fartøjet og Lasten. Det er da let at forstaa, hvorledes et Fartøj af Jærn kau flyde paa Vandet. Kunde man klemme Fartøjet sammen, hvorved det jo hverken blev tungere eller lettere, saa vilde det synke dy- bere, thi i sin nye Form vilde det uddrive en mindre Vandmasse end før. Da Saltvand er noget tungere end Ferskvand, saa stikker et Fartøj dybere, naar det kommer fra Havet ind i en Flod. En anden smuk Anvendelse af dette Princip er, at man ved Hjælp af Tønder eller 'store Beholdere af Jærnplader, udelukkende for- færdigede i dette Øjemed, kan hæve op fra Havbunden sunkne Vrag o. desl. Beholderne fyldes med Vand, sænkes ned og fastgøres ved den Genstand, som skal løftes. Naar de derefter er pumpede tomme, flyder Beholderne op til Vandfladen med det sunkne Fartøj. 67. Hvorfor stiger en Luftballon? Af samme Grund som en Prop eller et Brædt, der holdes under Vandet, flyder op til Overfladen. Fyldes en Ballon med. en eller anden Luftart, som er lettere end almindelig Luft, f. Eks. Brint (der er 14 Gange lettere end Luft), vejer den udstødte Luftmasse mere end Ballonen og Brinten, forudsat at Ballonen ikke er altfor tung. Følgen heraf maa blive den, at Ballonen stiger. Men da Luften er et Legeme,’ som i høj Grad kan sammenpresses, maa Luftlagene nærmest Jorden være tættere og tungere end de højere Lag. Ballonen kommer saaledes før eller senere til saa let Luft, at den udstødte Luftmasses Vægt bliver lig med Ballonens. Den ophører da at stige og føres kun fremad af Viuden