Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

38 Magnetisme og Elektricitet. sig lidt Tid, vil man snart iagttage et andet Fænomen.; nemlig hvorledes den ene Papirstump efter den anden kastes ud fra det gnedne Legeme og falder ned. Dette, at et Legeme, efter at have været i Berøring med et elektriseret Legeme, repelleres eller stødes bort, er betegnende for de elektriske Fænomener. 90. Hvilke Legemer kan elektriseres? Forsøger man ved Gnidning at faa en. Metalstang elektrisk, mis- lykkes det aldeles; dette er ogsaa Tilfældet med adskillige andre Le- gemer. Man har derfor allerede i lange Tider inddelt Legemerne i: elektriske, saadanne, som ved Gnidning faar Ævnen til at trække andre Legemer til sig, og uelektriske, saadanne, som trods Gnidning ikke viser denne Kraft. En engelsk Læge Gray har imidlertid iagttaget, at elek- triske Legemer straks taber deres Elektricitet, naar de berøres med Haanden eller naar de ophænges ved en Metaltraad. Han inddelte derfor Legemerne i gode og slette Ledere. En Leder (for Elektriciteten) er et saadant Legeme, i hvilket Elektriciteten let kan flytte sig ira et Punkt i Legemet til et andet. Slette Ledere kalder man derimod, det Legeme, i hvilket en saadan Forflyttelse slet ikke eller kun med stor Vanskelighed kan finde Sted. Det var nu let at slutte, at Umuligheden af at elektrisere Metallerne beroede paa deres LecLningsævne for Elek- tricitet; den opstigende Elektricitet aflededes gennem Metallet til Haan- den og derfra gennem Menneskelegemet ned i Jorden. 91. Hvilke Legemer er gode Ledere for Elektricitet og hvilke slette ? Gode Ledere er: Metallerne, Væsker, Dyre- og Plantestoffer, fugtig Luft m. fl. Slette Ledere er: tør Luft, Grummi, Harpiks, Kavt- schuk, Lak, Glas, Silke m. il I Almindelighed er de Legemer, som ved Gnidning kan blive elektriske, slette Ledere. De sietledende Legemer kaldes ogsaa ved et andet Navn Isolatorer, eftersom man ved deres Hjælp kan isolere eller hindre Elektriciteten i at slippe bort fra Legemet. Den danske Be- nævnelse gode og slette Ledere er ganske korrekt, thi ethvert Legeme leder til en vis Grad Elektriciteten, ihvorvel det stundom kan være saa ubetydeligt, at der udkræves de fineste Instrumenter for at opdage det. Legemernes Ledningsævne er heller ikke altid den samme, saa- ledes forøger f. Eks. Opvarmning i Almindelighed Legemets Ævne til at lede. Endvidere har Luftens Fugtighed stor Indflydelse. Legemer, som paa deres Overflade fortætter eller optager Fugtighed (saadanne kaldes hygroskopiske), f. Eks. Glas, leder i denne Tilstand bedre end naar de er tørre.