Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Magnetisme og Elektricitet. 49 over mellem et Par Metalkugler i luftfortyndet Rum, taber den sin skarptbegrænsede Form, men breder sig ud i samme Grad som Fortyn- dingen stiger, og gaar tilsidst over til et svagt Lys, som aldeles fylder det luftfortyndede Rum (det elek- triske Æg). 115. Hvorfra kommer Lyset i den elektriske Gnist? Fra glødende Partikler, dels løsnede fra de to Flader, mellem hvilke Gnisten passerer, dels fra Luftpartikler, som ophedes ved Elektricitetens Gennemgang. Fig. 5^ Gnistrende Flade. A Punkt, i Forbindelse med en Konduktor; B Punkt, i Forbindelse med Jorden. De paa Figuren anførte Linier er Strimler af Staniol. Gnisten fremkommer overalt, hvor disse er afbrudte. 116. Hvilke andre Fænomener følger med den elektriske Gnist? Vi har allerede nævnt, at Gnisten opstaar at’ glødende Partikler; det er saaledes klart, at den maa være meget varm. Man anvender derfor ofte den elektriske Gnist, naar der er Tale om at antænde Miner, Gasflammer m. m. I nær Sammenhæng med Gnistens Varm ©virkninger staar dens Ævne til at indlede kemiske Forbindelser. En Anvendelse heraf har vi i(den saakaldte Voltaske Brintpistol. af Metalblik, forsynet med en Aabning, som kan tillukkes med en Prop A (sé Fig. 57). En Metaltraad B B', der ender i Me- talkugler, er anbragt i den ene Væg af Karret, fra hvilket Traaden er isoleret der- ved, at den er omsluttet af et Glasrør. Kuglen B sidder i en kort Afstand fra den modsatte Væg af Karret, saa at en elektrisk Gnist kan springe over mellem Kuglen og Væggen. Karret fyldes med en Blanding af Ilt og Brint, eller Brint og almindelig atmosfærisk Luft, hvorefter Proppen sættes i. Tager man nu Instrumentet i Haanden og Denne bestaar af et Kar S7- Voltas Brintpistol.