ForsideBøgerHvorfor? - Fordi : Nøgle til Naturvidenskaberne

Hvorfor? - Fordi
Nøgle til Naturvidenskaberne

Forfatter: L. Stange

År: 1890

UDK: 5 (02)

Med over 200 illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 534 Forrige Næste
58 Magnetisme og Elektricitet. 141. Hvorfor bør man undgaa i Tordenvejr at holde sig i Nærheden af et Ildsted? De statistiske Angivelser om Antallet af Personer, der er blevne dræbte af Lynilden, viser, at der dræbes flere Mennesker paa Landet end i Byerne. Hertil er naturligvis mange Aarsager medvirkende, men en skal vi særlig paapege: De aabne Ildsteder, som almindelig fore- kommer paa Landet. Sod er en god Leder for Elektriciteten, og som Følge deraf slaar Lynet ofte ned i Skorstene, følger Skorstenens Vægge og slaar ned i Ildstedet. Fra det udstaaende sodede Komfurdække skal nu Lynet ned i Jorden, og saa vælger det naturligvis de bedst ledende Genstande i Nærheden. Staar der da Nogen ved Ildstedet, saa er der stor Sandsynlighed for, at Vedkommende rammes af Lynet. Vi skal, fra en Statistik over stedfundne Lynnedslag i vort Naboland Sverig, anføre nedenstaaende Tal (for Danmarks Vedkommende savner vi tilsvarende Oplysninger). I efternævnte Aar dræbtes ved Lynnedslag: 1872. /......... 26 Personer, deraf 25 paa Landet, 1873............ 14 — , - 13 — 1874 ............ 9 — , — alle - — 1875............ 16 - , — — — - 1876............ 14 — , — - - — 1877............. 8 —- , — 7 — — 1878.. ......... 13 — , — alle - — Af hundrede dræbte var saaledes de 97 Landboere; nu er det ganske vist sandt, at Landet har flere Indbyggere end Byerne tilsammen og af den Grund bør kunne opvise flere Dødsfald, men paa den anden Side er Byernes Befolkning sammentrængt paa et mindre Omraade og som Følge deraf mere udsat for Nedslag, naar Uvejret udlader sig over Byen. De aabne Ildsteder turde saaledes i Tordenvejr ikke være uden Fare. 142. Er det farligt at bevæge sig hurtigt i Tordenvejr? Enhver Aarsag, som paa en eller anden Maade letter Luftens Ledningsevne, kan foranledige, at Lynet tager en bestemt Retning. Det er derfor ikke utænkeligt, at den Fortynding, som opstaar bag et i Bevægelse værende Legeme, kan lede Lynet; thi fortyndet Luft leder bedre end almindelig Luft. 143. Hvilken Plads i et Værelse er sikrest i Tordenvejr? Midt i Værelset, saa langt som muligt fra Kakkelovnen og Vin- duerne; thi det er sandsynligst, at Lynet følger Væggene ned i Jorden.