Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

Plade tage Axen HI (Fig. 12), der med den nederste Ende staaer i en Ring- paa Bunden af Karret AB. XIII. Til denne Axe HI er formedelst tvende Krydsstykker ved K og L fastgjorte fire skjævtstaaende Fig. 12. Bliltrör, hvis nederste Aabninger staae lidet over Bunden af Karret AB? og1 livis överste Ender ere böiede saaledes, at deres överste Mundinger beide nedad ind i den omtalte Rende paa Karret AB. Tæt ved Bunden af Renden er paa den verticale Ring- anbragt en Aabning- ved IV, tvorigjennem Vandet, der er hævet op i Renden, kan flyde ind igjen i Karret CD. Fylder man altsaa Karret AB omtrent til dets halve Hökle med Vand, og* dreier nu ved Svingelen M Axen JHJ og: de dertil béfæstede fire skraatliggende Rör, da erholder det Vand, der staaer i Rorene, en centrifugal Bevægelse, som vil overvinde dets Tyngde, og fore det op igjennem Rorene og- udaf disses böiede Ender ind i Renden. Herfra flyder det igjennem Aabning-en TV ud i Karret CD; og- da dette igjennem Roret ved I) igjen afgiver det modtagne Vanel til Karret AB, saa kan dette Forsög: fortsættes saalænge man lyster. ANDEN AFDELING. Statik og Mekanik. § 19. r|i 1 yngdepunktet er det Punkt i ethvert Legeme, om hvilke alie dets Dele ere i fuldkommen Lige- vægt Tyngdepunktets Beliggenhed lader sig- paa adskillige Maader ved Forsög? udfinde. Op hænger man et Lægerne ved en Axe, hvorom det frit kan bevægre sig, saaledes som ABC Plade (PL U, Fig. 4), og- hæng-er ved samme Punkt en Snor med et Lod AE, saa maa Legemets Tyng-de- XIV. punkt falde i den Flade, der kan læg-ges igjennem Axen, hvorved det er ophængt, og Snorens Axe; Fig. 1. thi igjennem denne Linie vilde Legemet være faldet, hvis det ikke havde været understottet. Drog- man altsaa en Linie paa liver Side af Snoren, og en midt imellem disse, först paa den ene Side af Legemet, og- siden paa den anden, saa hayde man Begrændsmng'en af en Tyng'deflade. Ophængte Fig. 2. man nu Legemet paa samme Maade ved et andet Punkt f. Ex. B (Fig. 2), og: bestemte paa en lignende Maade nok en Tyng’deflade, da maatte Tyngdelinien falde i den Linie, hvorefter disse Flader slåere hverandre, og altsaa vilde Legemet, naar det var ophængt ved en Axe, der gilt igjen- nem denne Linie, kunne holde Ligevægt i enhver Stilling*. Var det Legeme, hvis Tyng-delinie man saaledes havde bestemt, af en ringe TyHelse, ligeartet Materie heelt igjennem, og begrændsedes det af tvende parallelle Flader, da maatte Tyngde- punktet lig’g’e i Midten af Tyngdelinien. Havde. Legemet derimod en hvilkensomhelst anden Figur,, da maatte man paa den omtalte Maade finde en tredie Tyngdeflade, der skar de hende foreg’aaendes Skæringslinie et eller andet Sted. Da nn Tyngdepunktet skal ligge i alle disse tre Flader, der kim have et eneste Punkt tilfæl-