Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1836
Serie: Hauchs Physiske Cabinet. Förste Hefte.
Forlag: Den Gyldendalske Boghandlings Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 53.084 Physiske St. F. TB
DOI: 10.48563/dtu-0000055
Förste Deel. Förste hefte. Med 25 kobbere.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
leds, saa maa det ligge i deres fælleds Skæringspunkt. Da imidlertid Punkterne F paa Overfladen, Plade
hvor Lodlinierne skære hverandre, ligge i Tyngde linien, saa han man dog1 alligevel faae Legemet XIV.
til at hvile, ved at understotte et af disse Punkter. Læg-ges saaledes Leg-emet paa den keglefor-
mige Spidse (Fig*. 5)? at Keg-lespidsen ligger i Punktet F, ogr træffer man endelig- ved Forsog- at i’ig. 3.
give Legemet den Stilling-, at det modsvarende Punkt paa den anden Side ligger lodret over Keg-
lens Spids, da vil Leg-emet kunne holde Ligevægt paa den.
Hvorledes Tyngdepunktet endnu paa en anden mekanisk Maade Isan sög?es og understottes,
samt hvorledes dette Punkt forandrer sit Sted i Legemet, saa ofte Forholdet mellem Legemets
Massedele forandres, kan vises ved folgende Instrument.
FÖRSTE INSTRUMENT.
ABC (PI. 14, Fig. 4) er et trekantet sl?jævt afskaaret Prisma af Træ, der hviler paa sin pjg. 4.
ene retvinklede Sideflade AB, saa at den skarpe Kant, som er beg-gre de andre Sidefladers Overskæ-
ringslinie, staaer opad.
DEFG er en fiirikantet Kasse af Blik, i hvilken ere indrettede nogle Rum til at modtage
forslij ellige faste eller flydende Materier.
Skyder man nu forst den tomme Kasse frem og1 tilbage paa den skarpe Kant af Prismet
saalæng-e, indtil den omsider liviler paa samme, da befinder sigr Kassens Tyngdepunkt i den verticale
Plan, som gaaer gjennem hiin Kant, eller den Linie paa Grundfladen af Kassen, som Kanten berører.
Sættes derpaa Kassens Grundflade efter en anden Retning’ over samme Kant, da bestemmes derved.,
paa samme Maade som for, en vertical Plan, hvori Tyngdepunktet ligeledes maa befinde sig-, ligesom
og-saa det Punkt paa Grundfladen, der lig-ger lodret under Tyngdepunktet, og: som altsaa maa være
understottet, hvis hele Kassen skal hvile.
Fylder man nu, efter at have bragt den tomme Kasse i Ligevægt paa Prismets skarpe Kant,
et af Rummene med en eller anden fast eller flydende Materie, eller og: forsly eilige Rum med Mate-
rier af forsltjellig- Væg-t, da vil Tyngdepunktet forandre sit Sted i Kassen, og- man vil see sig- liödt
til at stille Prismets Kant under en anden Deel af Kassens Grundflade for at vedligeholde Lige-
væg-ten. Havde saaledes den tomme Kasse hvilet formedelst en Undersföttelse i C, ogr man fyldte
det ved D nærmeste Rum med Vand, og' lod de andre være tomme, da maatte Prismets Kant
rykkes nærmere mod D; fyldtes derimod det ved E nærmeste Rum tillige med Blyhagl., da maatte
Prismets Kant rykkes hen mellem C og: E, for at Kassen i dette Tilfælde kunde blive i Ligevægt
Af denne Forklaring1 over Tyngdepunktet folger, at ethvert Legeme, hvori dette Punkt er
understottet, liviler i hvilkesomlielst Stilling-er, fordi den Linie? livorigjennem Legemet skulde
falde, da er understøttet, og- Massens forskellige Deles Bestræbelse til at falde ophæve hinanden.
Altsaa er et Legeme sikkret for Fald, naar Verticallinien gjennem Tyngdepunktet falder indenfor
den understøttede Grundflade, hvorfor ogsaa hele Legemets Tyngde kan ansees som forenet i
Tyngdepunktet.
Dette bliver tydeligt ved Legemer, som formedelst deres skraae Stilling' synes at ville falde;
men alligevel af hiin Aarsagp blive staaende.
:n