Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

I Plade XIV. Fig. 5. Fig. Ö. 82 AINDET L5STRI ME5T. ABF, DEI ag: GUM (Pl. 14, Fig-. 5) ere tre hule afkortede shjæve Pyramider af let Træ, der passe saalecles til hverandre, at, de satte ovenpaa hverandre, udgjöre en eneste afkortet skjæv Pyramide, der ved to Snit, parallelle med Grundfladen, er deelt i tre Stykher. Inden i ethvert af disse Stykker lian et Blylod af samme Form lægges. Man sætte den hele Pyramide, bestaaende af de tre ovenfor beskrevne afkortede skjævc Pyramider, paa et horizontalt Underlag:, og- man vil see, at uagtet den betydelige Heldning' mod Horizonten, som den har, da nemlig: Perpendiculairen MT falder udenfor Grundfladen, saa bliver den ikke desfomindre staaende^ fordi dens Tyngdelinie falder indenfor Grundfladen. Lægges nu Blyloddet inden i det nederste Styfcfce, da flytttes Tyngdepunktet, som antages i N, endnu dybere ned, og- Pyramiden staaer endnu fastere end forhen. Læg-ges Blyloddet inden i Pyramidens andet Stykke, da vil den vel endnu slaae, fordi Falcl- linien PR af Tyngdepunktet, naar dette antages i P, ligger indenfor Grundfladen AG; nien den staaer ikke meget sikkert, efterdi PR falder saa nær ved Grundfladens Grændser. Læg-ges endelig: Blyloddet inden i Pyramidens överste Sty kite, da vil Tyngdepunktet forme- delst Blyets större Vægt lig-g-e höiere, f. Ex. ved V. Faldlinien VS kommer altsaa udenfor Grund- fladen, og: Pyramiden vil derfor ikke læng-er kunne holde sig: i den öprette Stilling-. PI. 14, Fig'. 6 forestiller en Model af det bekjendte shjæve Taarn i Pisa, hvis betydelige Heldning- mod Horizonten synes saameget at stride mod den Fasthed, hvormed det desuagtet staaer, at Adskillige have troet, at det var saaledes bygget med Flid, hvilket dog modsiges af Andre. Aarsagen til Taarnets faste Stilling maa süßes deri, at Faldlinien af dets Tyngdepunkt træffer inden for Grundfladen. Da Tyngdepunktet, naar det ikke er understottet, stræber at falde eller nærme sig? Jordens Centrum, saa forstaaes heraf de Pliænopiener, som vise sig: ved folgende Instrumenter. Fig- 7. TREDIE INSTRUMENT. AB (PI. 14, Fig’. 7) er et Bret, paa hvis Ender staae lodret to mindre Stykker AC og BD. Imellem disse ligger parallel med Breitet AB en Træcylinder CD, der ved den paa Axen fastgjorte Svingel E kan omdreies, og- paa hvis Overflade er indskaaret en Sneglegang1 saaledes, at den indenfor er videre end ved Overfladen. Ved Sneglegangens Endepunkter ere tvende Huller, der ere rummelige nok til at kunne modtage en Kugle, der paa ethvert andet Sted i Sneglegangen vel kan gplide, men ikke falde ud. Ved Stykket F, der stilles i Takkerne imellem G og II paa den horizontale Flade IK, der tjener Instrumentet til Fodstykke, han man efter Behag: give Cylinderen en forsly eilig- Hældning*. Læg-ger man en Elfenbeenskug-le af passende Störreise ind i Hullet ved Sneglegangens nederste Endepunht, og- dreier derpaa Svindelen uafbrndt rundt, da vil Kuglen hvert Öieblik befinde sig* paa en Shraaninn-, der Itan ansees som en meget liden Skraaplan, af hvilhen den vil stræbe at glide ned; men da denne Skraaplan formedelst Cylinderens Omdreining- hvert Öieblik forandrer sig, saa kom- mer Kuglen ved at glide ned paa ethvert Punkt i Snegleg,ang,en9 til at gjennenilöbe denne, og saa- ledes stige indtil den överste Ende, hvor den falder ud. lövrigt er dette Instrument egentlig: kun udtænlit, for ved faste Materier tydeligere at vise det Phænomen, som ved det folgende Instrument (Archimedes’s Vaiidsl;rue) viser sig’ ved flydende.