Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

85 FJERDE INSTRUMENT, Plade XIV. AB (PL 14, Fig. 8) er et Blikfad, i hvis ene Ende staaer en lodret Slotte CD, paa hvilken den shraaliinjemle Blikcylinder EF hviler. Denne Cylinders Axe, der foroven er forsynet med en 1’’’• n Svingel G, ender sig- forneden i en Tap, der bevæger sig- i et paa Fadets Bund anbragt lidet Ror. Uden om Cylinderen EF snoer sig- i en Sneglelinie et i beg-ge Ender aabent Blikrör, hvilket ved dette Instrument g-jor samme Tjeneste som den indskaarne Sneglegang ved det forrige. Fyldes Fadet AB med Vand, og- dreies derpaa Svinggelen G, da g-aaer ved hver Omdrejning Blikrörets nederste aabne Ende ned under Vandfladen, og optag-er deraf nog-et Vand, hvilkel, paa samme Maade som Elfenbeenskuglen ved det forrige Instrument, glider igjennem hele Roret op til dets överste Ende, hvor det endelig- löher ud. Ligesom et Legemes Tilböielighed til at falde bliver desto större, jo höiere Tyngdepunktet ligger over Grundfladen, saa staaer også a omvendt Legemet, under iövrigt lige Omstændigheder, desto sikkrere, jo dybere Tyngdepunktet i det lig-g-er. Derfor sees den PI. 44, Fig. 9 forestille Dukke af Hyldemarv, hvis halvhugleformige Fod Fig.9. er af Bly, stedse at bringe sig- selv tilbage i den opreiste Stilling, hvorledes man end læg-g-er den. Anvendelsen af Tyngdepunktets Bestræbelse til stedse at sog-e det nederste Sted, sees af Cardans Lampe. FEMTE INSTRUMENT. ABCF og ADCE (PI. li, Fig-. 10) ere tvende cirkelrunde Messingringe, der ere satte lod- Fig. 10. rette paa hinanden, ogr forbundne ved A og" C. Midt imellem disse, og1 altsaa lodret paa dem beg^e, g-aaer en tredie cirkelrund Messing-ring: BDFE, der liar samme Störreise som enhver af de forsi- nævnte? og som forbindes med den ene ved B og F, og med den anden ved D og- E. Paa den indvendige Side af disse Ringe er ved B og F tvende Huller, livori der bevæger sig: to Tappe BG og- FI, der bære den mindre Messing-ring: GHIK og ere at ansee som Stykker af denne Rings forlængede Diameter. Paa den indvendige Side af denne Ring- ere veel Punkterne H og: K, som beg-ge ligge midt imellem G og- I, atter anbragte to Huller, i hvilke de Tappe bevæge sig-, der ere fastgjorte ved selve Lampen L. Denne Lampes överste Deel er forarbeidet af tyndere Metal, end den nederste Deel, i hvilken Lampens Tyngdepunkt désaarsag befinder sig-. Pröver man at give de tvende ydre faste Ringe hvilken Stilling; eller Holdning mod Hori- zonten, man behager, saa vil man see, at Lampen desuagtet stedse beholder den samme Stilling’, saa at den letteste Deel, hvori Vægen sidder, stedse bliver överst. Olien liindres herved fra at spildes, og Vægen fra at slukkes. Det er bekjendt, at en lignende Ophæng-ning’smaade af Skibscompasset sikkrer dette for den skadelige Indflydelse, som Skibets Slingring- ellers vilde have paa dets Stilling-. Er et Legeme saaledes understottet, at Underlaget vel hindrer hele Legemet fra at falde lodret ned, sLjöndt alligevel den verticale Linie gjennem Tyngdepunktet falder udenfor Legemets Grundflade, da vil Tyngdepunktet stræbe at indtage det nederste Sted, og- altsaa Legemet falde lien efter den Side, efter hvilken Tyngdepunktet bevæger sig’, Heraf forstaaes Forsøgene med folgende Instrumenter. 11*