Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

84 Plade XIV. Fig. i f. Fig.12. Fig, 13. Fig. 14. SJETTE INSTRUMENT. AB (Pt 14, Fig*. 11) er et Bret, hvis tvende Fodder C og D ere ulige höie, saa at Brettel, naar det sættes paa en horizontal Plan, danner en Slsraaplan. E er en Cylinder af Træ, som paa et Sted i ^Nærheden af Peripherien er gjennemboret med et cirkelrundt Hui, der udfyldes med en liden Blycylinder, i hvilhen alfsaa liele Cylinderens Tyngdepunkt befinder sig-. Stilles Cylinderen saaledes paa Shraaplanen, at dens ved Blycylinderen bestemte Tyngde- punkt staaer lodret over det Punkt af Træcylinderen, som berörer Shraaplanen, da er Cylinderen tilstrælifcelig'en understøttet, og vil ildkuns i dette Tilfælde hvile. Stilles den derimod saaledes^ at det Punkt af Sltraaplanen, som ligger lodret under Tyngde- punktet, er höiere end Berøringspunktet, da vil Tyngdepunktet stræbe at falde lodret til hiint Punkt, og- Cylinderen maa derfor, naar den sættes ved A, rulle op ad Skraaplanen henimod B. SYVENDE INSTRUMENT. DEFG (PI. 11, Fig1. 12) er et Leg-eme, der bestaaer af tvende ligestore og ligedannede rette Kegler, der ere forenede ved deres Grundflader FG, saa at de danne en Doppeltkegle. AB °g- AC (Fig-. 15) ere tvende Shraaplaner, der ved A ere forbundne med en Hængsel, formedelst hvilken de kunne sammenstilles efter en mere eller mindre spids Vinkel. Aal) nes Skraaplanerne AB og AC saa at de danne en Vinkel, og- læg-ges Doppeltheg-len derpaa saaledes, at den fælleds Grundflade FG ligaer nær ved Skraaplanens Vinkelspids, som i Fig-, 44, da vil dette letbevægelig^ Legemes Tyngdepunkt, der er det samme som Centret i Grundfladen FG, stræbe at indtag-e den lavest muelig-e Plads, men denne erholder den desto mere, jo mere Dop- peltkeglen nærmer sig- til Shraaplanernes Ender B og? C, efterdi de Punliter af Keglens Overflade, der komme til at beröre Shraaplanen, stedse Komme nærmere til Keglens Axe. Saaledes synlær da virlæligen Doppeltkeglens Tyngdepunkt dybere og dybere, alt som Keglen ruller hen ad Skraaplanerne fra Enden A til Enderne B og? C? sLjöndl hele Legemet selv synes at stige derved. Da imidlertid Tyngdepunktets Synkning- er Grunden til Legemets tilsyneladende Stigning-., saa indseer man lettelig-, at den Linie som Spidsen beskriver under Bevægelsen, hverken kan være parallel med Grundlinien af Sitraaplanerne, eller con verserende mod A. Denne Linie han man let bestemme ved at maale de Höider, hvori Spidsen befinder sig- paa de forslsjeilige Steder af dens Bane. Er denne Linie parallel med Grundlinien, da ligger Tyngdepunktet allevegne lig-e höit, og: der er folkelig: ingen Grund til Stigning'. Er den convergrerende mod A, da ligaer Tyngdepunktet paa dette Sted dybere end det lig-g-er höiere oppe paa Skraaplanerne, og Keglen vil folg-eligp rulle ned. Er den tlerimod convergerende mod B og C, da vil, som ovenfor er sagt. Keglen rulle op saalæng-e, indtil dens Tyngdepunkt har indtaget det lavest mulige Sted, eller indtil de Punliter af Overfladen, der beröre Underlaget ligge tæt ved Avon. Naar den er kommen til dette Sted, vil den falde ned imellem beg-ge Planerne, naar Aabningen mellem den legemlige Vinkels Been, som disse Planer danne meel hinanden, bliver större end Længden af Keglens Axe. Man han let overbevise sig- om det her Anförtes Rigtighed, veel at give Skraaplanerne for- skjellig? Heldning mod Horizonten og- forskjeUig Vinkel med hinanden indbyrdes.