Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

hmbhh 86 Fig. 5 Plade XV. viis at staae stille paa hvert andet Trappetrin, og: at svinge sig' over den slaaende Figurs Hoved fra det næstforegaaende til det næstfølgende Trin. Af Tyiigdepimlitets lodrette Stræben mod Jordens Midtpunkt folg’er, at ethvert Legeme maa hvile, naar det iltlæ han synlæ, uden at derved Tyngdepunktet bom til at bevæge sig? opad. Dette bliver tydeligt ved det Forsøg-, som forestilles PI. 15, Fig. 5, hvor en Kniv lag-t paa et Bord bærer en med Vand fyldt Spand. ME5DE INSTRUMENT. ABDE (PI. I«>, Fig:. 3) er en Spand, ved hvis Greb, formedelst en mod dens Bund stillet Stok, en Kniv CF er fastgjort ved C, saaledes, at den ikke kan forandre sin Vinkel med Gre- bets Flade. Antages nu Tyngdepunktet for de saaledes forbundne Legemer (Kniven og* Spanden), at være et Sted indenfor Spandens Grændser, saa sees let, at Spanden ikke han falde lodret mod Jorden, efterdi Kniven ikke Isan trykkes igjennem Bordet, men Spanden han heller ikke komme til at falde efter nogensomhelst anden Retning:; thi skulde en saadan Bevægelse sl;ee? da maatte forst Knivskaftets Ende F komme til at beskrive en Bue opad om det Punht i Kanten af Bordet, som den berörer. Punktet F kunde imidlertid ikke komme til at beskrive en saadan Bue opad over Bordet, uden at Tyngde- punktet i de to urokkelig- forenede Legemer maatte til samme Tid beskrive en lignende Bue opad under Bordet 5 men da nu en saadan Bevægelse af Tyngdepunktet opad vilde modstride dets Stræben nedad mod Jordens Midtpunkt, saa sees let, at Spanden paa ingen Maade kan bomme til at synke, men maa forblive i Hvile. De forsly eilige Stillinger, som et legemes Tyngdepunkt og: Understötningspunlst Itunne have imod hinanden, bestemme de forsltj ellige Grader af Fasthed, hvormed Legemet hviler. Falder nemlig: Tyngdepunktet sammen med Unclerstotningspunldet (som ved Uroen i et Uhr, eller ved Inclmationsnaalen), da er Legemet, endog: under forslyellig-e Stillinger, sikkret for Fald. Er Tyngdepunktet over Understö tningspiinktet, da maa Legemet falde, saasnart Tyngdepunktet ihlte ligger aldeles lodret over Understötiiingspunlitet, og falde til den Side, hvor Tyngdepunktet befinder sig-. Men har Leg-emet erholdt en saa hastig: omsvingencle Bevægelse omkring1 Hvilepunktet, at Tyngdepunktet intet Oieblik bliver paa samme Side, saa forhales Faldet saalænge, indtil den omsvin- gende Bevægelse omsider formedelst Frictionen og Middelets Modstand, eller af anden Aarsag- ophorer, da Legemet nu virkelig- falder lien mod den Side, til hvilken Tyngdepunktet befinder sig-. Dette Phænomen viser sig’ fuldkommen tydeligt ved det under Navn af Spindekone behjendte Leg'etöi» Fig. 6 TIENDE INSTRUMENT AB (PI. 15, Fig. 6) er en liden tynd og- cirkelrund Skive, gjennem livis Midtpunkt gaaer en Stift CD. Dreies dennes överste Ende C hurtigt om imellem Fingrene i Oiebliklæt förend den slippes, da erholder Redskabet derved den fornödne omsvingende Bevægelse, formedelst hvilhen den en tidlang: han blive staaende paa Stiftens Ende D Det samme [nælder om Brumtoppen.