Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

 'M llll 87 ELLEVTE INSTRUMENT. A (PI. 15, Fig-. 7) er en huul Trækug-le, med et Hul paa Siden; til denne Kugle er forneden fastgjort en Trætap med Staaldup. DE er et Haanclgreb, hvis anden Ende har en saa stor rund Aabning, at Tappen tilligemed en derom viklet Snor han let dreie sig* rundt deri. Paa Siden er atter indboret et mindre Hul ind til det Store, hvilket er bestemt til at lade den omviklede Snors ene Ende gaae ud deraf. Man vikler nu en Snor saaledes om Tappen, at den ene Ende af Snoren læg-g-es lang-s med den, og: den øvrige Deel af Snoren vikles ovenpaa Enden fra neden af, indtil Kuglens Sammenfoming' med Tappen. Snorens frie Ende trækhes igjennem det lille Hul i Haandgrebet, og i det store sættes Tappen. , Medens man holder med den ene Haand ved Haandgrrebet, trækker man stærkt i Snoren, som ved sin Afvilding: giver Toppen en betydelig: hurtig; Omsvin^ning-, og: tillige hæver den ud af det store Hul. Denne omdreiende Bevægelse vedligeholder Toppen en tidlang-, efter at den ved dens Udhæv- ning: af Haandg-rebet er kommet til at staae paa den spidse Ende, og- da Tyngdepunktets Faldlinie herved hvert Öieblik forandres, saa vedbliver Brumtoppen en tidlang' at clreie sig1 rundt paa Spidsen C, under en lydelig: Susen, der frembringes ved den under Kuglens Bevægelse ind og- ud træn- gende Luft. ' Ligger derimod Tyngdepunktet under Hvilepunktet, da er Legemet siLhret for Fald. Dette sees ved den kunstige Liniedandser. Plade XV. Fig. 7 TOLVTE INSTRUMENT. A (PL 15, Fig-. 8) er en lille Menneslsefig'ur, i hvis Födder er fastgjort en Metalspidse 9 <>ß igjennem hvis Hænder er stukket en böiet Metaltraad, paa hvis Ender hænge to Itlykiißler B og E. F er en Stötte, der er saa höi, at Blykuglerne ikke röre Bordet, naar Figuren sættes paa dens överste Flade. Man sætter Dukken A ovenpaa Stötten F, og da Tyngdepunktet formedelst Bly vægtene er kommet til at ligge under Hvilepunktet, saa Lan Figurens Hoved ikke komme til at beskrive en Bue nedad, uden at tillige Tyngdepunktet maatte beskrive en Bue opad imod sin naturlige Retning*. Dukken vil da ikke alene kunne holde sigp i Ligevægt, men og-saa gjenindtag-e sin forrige Stilling., saa- snart den bringes til at helde, endogsaa temmelig betydeligt. Det samme er Grunden til den Fasthed, hvormed den spidse Naal BD (PL 45, Fig*. 9) staaer paa Træstotten DE. INaalen er foroven fastgjort til et Træstykke AB, fra hvilket udg-aae tre Metalfraade, som bære Blyklumperne F, G og H, formedelst hvilke Legemets Tyngdepunkt er bragt nedenunder Hvile- punktet D. Sættes en liden flad Metaltraad (saaledes som det ogsaa sees PL 15, Fig1. 9) ind i el Træstyldke, hvortil tillige fæstes tvende Staaltraade med Blystumper, da han en saadan Metaltraad endog- læg-g-es paa en fiin Spidse uden at glide ned, ligeledes af den Grund, at Tyngdepunktet ligpg-er untler Hvilepunktet. Fig. 8. Fig. 9. ’• {■