Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

88 iHi* Plade XV. - 4 20. Instrumenter, som tjene til at vise Uægtstangens Egenskaber, Enhver uböielig Linie, der er saaledes understotiet i et Punkt, at den kan be vægre sig- om dette, og paa hvilken to modsatte Kræfter virke, tillægges Navnet af Vægtstang1. Tænher man sig en saadan Linie uden Tyngde, da förer den Navn af en mathematisk Uægtstang , for at adshille den fra den physiske Uægtstang, som altid har Tyngde. Det Punkt, i hvilket Væg’tstang’en er understottet kaldes Hvilepunkt, eller fordi Vægtstangen kan bevæg-e sig: derom, ogsaa Bevægelsespunkt. Det, som understøtter dette Punkt, kaldes Underlag. Af de tvende hinanden modsat virhende Kræfter benævnes den ene Lasten, den anden Kraften. Med Hensyn til disses forslyeliig-e Stilling: mod Hvilepunktet inddeles Vægtstang-en i: 1. Uægtstangen af förste Slags, ved hvilken Hvilepunktet er imellem Lasten og: Kraften; 2. Uægtstangen af andet Slags, ved hvilken Lasten er imellem Hvilepunktet og? Kraften j og* 5. Uægtstangen af tredie Slags, ved hvilken Kraften er imellem Hvilepunktet og Lasten. Vægtstang-eii af förste Slag’s baldes og-saa toarniet Uægtstang, og“ kan være enten lig-earmet eller uligearmet; Vægts tængerne af andet og tredie Slag’s Kaldes eenarmede. Ligevægtens almindelige Lov er denne: Lasten og Kraften ere ved en Vægtstang- i Ligevægt, eller ophæve hinanden, naar de statiske Momenter ere lig-estore; det er, naar Prochictet af Lastens Masse multipliceret med dens Afstand fra Hvilepunktet er liig- Productet af Kraftens Masse multipliceret med dens Afstand fra Hvilepunktet, eller, hvad der er det samme, naar Lastens Masse forholder sig? til Kraftens Masse, som Kraftens Afstand fra Hvilepunktet forholder sig- til Lastens Afstand fra samme Punkt, hvorved bliver at erindre, at disse Afstande stedse bestemmes ved de lodrette Linier, som drages fra Hvilepunktet til de virkende Kræfters Retningslinie. Rigtigheden af denne Lov vises ved Forsög med de folgende Instrumenter. I H FÖRSTE INSTRUMENT. Fig. 10 AB (PI. 15, Fig. 10) er et Messingstativ, hvis överste Ende deler sig i en Gaffel, der paa Enden har to verticale, ligedybe Indsnit. CD er en fiirkantet Staalstang-, der overalt har samme Tykkelse, og- fra livis Midte udgaae tvende Tappe, hvis neclerste skarpe Kanter hvile aldeles frit og* löst i de to omtalte Indsnit ved A. Staalstang-en er fra Midten af inddeelt i et Antal lig-estore Dele. Da Stangen CD er understottet i sit Midtpunkt, og Vægtene anbring-es paa beg-g-e Sider af dette, saa er CD at ansee som en Vægtstangr af forste Slag’s. Da desuden alle dens Dele have samme Tykhelse? saa ophæver den ene Arms Vægt netop den andens, ogp altsaa kan den i sig? selv physiske Væ<>fLslang ansees som en mathemafislt. Hænges nu i lig*e Afstande fra Hvilepunktet tvende ligestore Vægte, da ere de statiske Momenter lig-estore, og’ Ligevægt finder Sted. Hænges derimod en Vægt E i en Afstand fra Hvilepunktet, der er f. Ex. 5 Gange saa stor.- som Afstanden af Vægten F,|da maa dennes Masse være 5 Gange saa stor som Vægten E, for at de statiske Momenter kunne være lig-estore, og Ligevægten vedligeholdes.